I dag har Ole og nogle af hans elever fra Roskilde Produktionsskoles
maritime linie været i SSF for selv at se vores gamle Øveballe. Jeg gav dem en grundig fremvisning. De havde forventet et tvivlsomt vrag og spurgte forundred hvorfor vi dog ville af med det smukke skiv? De var begejstrede og glædede sig til at få den gamle dame hjem på museumshavnen i Roskilde og få skrabet den helt ned indvendig, så de ku' se præcist, hvordan den har det. Den ville aldrig mere blive malet indvendig, men blot behandlet med olie og trætjære. Ikke mere maling, der kan skjule grimme ting.
Til foråret, når de andre både var ude af værkstedet, ville der være god plads inde til den gamle dame.
|
Ole & eleverne var grundige |
|
Ole spurgte pænt først, inden den gode kniv kom frem. |
|
Båden er meget tør efter to år på land. Ole regnede med, den dårlige stævn var skyld i meget af utætheden. Den skulle nok snart skiftes. Den lille runde pind til venstre bidrager til at holde vandet ude. Den kan nu tages ud med to fingre. |
Men først skulle Ole, med huen, der tog masser af billeder i sin grundige undersøgelse, forelægge projektet for sin høje chef. Han var nu ret sikker på at kunne komme med et positivt svar inden vores generalforsamling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar