onsdag den 17. november 2010
Vores skure
Skurrækkerne på havnen vil vi meget nødigt undvære. Det er miljø. Der er ikke ret mange af os, der nu har fornøjelsen af et skur til alt vores skrammel, der selv har været med til at bygge skurene. Sådan er det.
Men du kan gøre en indsats for at bevare dit skur. Det er ikke særligt svært, og helt gratis: Du går over på nordre og finde Lewis på værkstedet, låner en malerulle og en spand sort slam og går tilbage og giver træværket på dit skur en grundig omgang. Det kan klares på en times tid. Bare du gør det hvert tredje-fjerde år er det meget fint.
Det kan være, klædningen på skuret har været forsømt så længe, selvfølgelig af ham, der havde skuret før dig, at der er noget, der er tjenlig til udskiftning.
Lad dig ikke friste til at smække grim finer på, men køb nogle billige forskallingsbrædder, som de, der oprindeligt er brugt, dengang skurene blev bygget. Dengang man brugte hvad man kunne få fat i, billigt eller gratis. Som brugte forskallingsbrædder eller brædder fra kasser til automobildele fra Ford ude i Sydhavnen. Dét kan du være heldig at se inde i skurene nogen steder.
Når båden er i vandet, skal du huske at bære stigen hen til skuret og kravle op og kaste et blik på dit tag; måske du skal flotte dig og købe en rulle selvklæbende tagpap og en papkniv. Så er det også nemt at feje taget grundigt fri for mos & alger en god tør dag og lægge nyt pap på.
Det er ikke særligt svært og jeg lover dig, det er en dejlig følelse, når det er gjort og man ved, man har lavet et ordentligt arbejde. Prøv!
Kender du nogen, der vil ha' to gamle skure?
Et værksted måtte man ha': Hellere lave det selv end at købe. |
De to skure står på havnen i Sundby Sejlforening på Amager. De hører til en kolonihave, der er et par stykker af på havnen. Skuret til venstre har været brugt til ophold frokost i dårligt vejr. Der er et køkkenvægskab fra 1960'erne, et lille bord og en briks, der lige er lang nok til en 'morfar'.
Skuret til højre har været til opbevaring af grej til båden og til værksted. På billedet ses et lille arbejdsbord. Der er også nogle hylder til grej.
Skurenes fhv. ejer lever endnu, en pensioneret politimand, der har sejlet på de syv have og selv bygget en stor sejlbåd, så der kommer uden tvivl nogle gode historier, når vi ses igen til foråret.
Desværre ønsker både SSF's bestyrelse og havens nuværende brugere skurene revet ned til fordel for noget præfabrikeret, større & ikke mindst, 'pænere'.
Desværre ønsker både SSF's bestyrelse og havens nuværende brugere skurene revet ned til fordel for noget præfabrikeret, større & ikke mindst, 'pænere'.
Det sidste forstår jeg ikke. De gamle skure fortæller mig en masse om en nøjsom kultur, hvor man ikke bare købte nyt, men brugte, hvad man kunne få fat i af billige eller gratis materialer og passede godt på det.
Jeg så helst begge skure bevaret, dér, hvor de står, men hvis de kan flyttes og bevares et andet sted sammen med historien er det også fint.
Jeg har skrevet til nogle forskellige museer og museumsfolk, bl.a. Den Gamle By i Aarhus.
Jeg har skrevet til nogle forskellige museer og museumsfolk, bl.a. Den Gamle By i Aarhus.
Jeg har også skrevet til Arkitektskolen: en arkitektopmåling vil være en god øvelse for de studerende og være noget at bevare for eftertiden, sammen med de gode historier. De skal jo stadig lære at tegne.
tirsdag den 16. november 2010
Musikalsk jamaften i SSF den 9. december kl. 19
Vi har fået have!
Til min store forundring har jeg fået tildelt en go' bid af Juhls gamle have. Kent fik den anden del. Så nu er Fruen & Hanne & Kent & jeg blevet naboer og kommet på arbejde; der er godtnok enormt meget skvalderkål, der skal fjernes!
Hanne er allerede gået i gang og har sammen med Kent tegnet en gennemtænkt haveplan for den nielsenske del af idyllen.
Hanne er allerede gået i gang og har sammen med Kent tegnet en gennemtænkt haveplan for den nielsenske del af idyllen.
Det skraverede skal fjernes. Men det lille skur midt i er fint. Det håber vi at få lov til at beholde. |
Abonner på:
Opslag (Atom)