
Her med Williams hold med mig som vikar i onsdags. Vinden var ret øst, så vi krydsede ud af renden for storsejl og fok. Da vinden senere løjede, skiftede vi til genua og lagde fokken sammen i cockpittet. Undervejs holdt vi en underdrejet kaffepause m. div. kager. På vej tilbage til SSF gav en badebold på vandet anledning til hektisk aktivitet; sådan en let sag er ikke let at fange, men det lykkedes i fjerde forsøg.
Vinden skrallede så vi trænede hurtige stagvendinger for genua; tilsidst gik det rigtigt god. Havnemanøvren forløb perfekt og der blev lynhurtigt klaret op og pumpet, så vi ku' komme hjem. Klokken var næsten 22. Det var en dejlig aften.