fredag den 22. oktober 2010

Afskedsreception for en trofast gammel dame

Tom Bender foreslog på medlemsmødet, at når vi nu skal af med hende, skal det foregå med manér. Det er vi mange, der er helt med på. Der må nedsættes en festkomité.
Men hun skal også præsenterer sig fra sin bedste side. Det sætter ældre damer stor pris på. Som hun står nu, kan vi ikke være bekendt at aflevere.
Båden skal gøres ren og der skal ryddes op, så det, der hører til, også er der. Også gerne det, vi ikke selv har brugt længe.
Alle de gamle Øveballesejl skal vel også med, og cockpitpresening, den rustfri bøjle, hvis den stadig findes.
Vognen vil Ole også meget gerne have med.

Besøg fra Roskilde Produktionsskole

I dag har Ole og nogle af hans elever fra Roskilde Produktionsskoles maritime linie været i SSF for selv at se vores gamle Øveballe. Jeg gav dem en grundig fremvisning. De havde forventet et tvivlsomt vrag og spurgte forundred hvorfor vi dog ville af med det smukke skiv? De var begejstrede og glædede sig til at få den gamle dame hjem på museumshavnen i Roskilde og få skrabet den helt ned indvendig, så de ku' se præcist, hvordan den har det. Den ville aldrig mere blive malet indvendig, men blot behandlet med olie og trætjære. Ikke mere maling, der kan skjule grimme ting.
Til foråret, når de andre både var ude af værkstedet, ville  der være god plads inde til den gamle dame.

Ole & eleverne var grundige

Ole spurgte pænt først, inden den gode kniv kom frem. 

Båden er meget tør efter to år på land. Ole regnede med,  den dårlige stævn var skyld i meget af utætheden. Den skulle nok snart skiftes.
Den lille runde pind til venstre bidrager til at holde vandet ude. Den kan nu tages ud med to fingre.

Men først skulle Ole, med huen, der tog masser af billeder i sin grundige undersøgelse, forelægge projektet for sin høje chef. Han var nu ret sikker på at kunne komme med et positivt svar inden vores generalforsamling.

tirsdag den 19. oktober 2010

En ordentlig havn har da et slæbested...

Heidi & Eva arbejder på at få et laug op at stå omkring slæbestedet. Det skal være en gruppe folk, der gider at bruge noget tid på at sætte sig ind i sagerne og lære at betjene spil etc., så vi ikke er afhængige af de to-tre mennesker, der pt. må betjene grejet.
Bestyrelsen vil nedlægge slæbestedet, fordi det koster for meget i forsikring og aldrig bliver brugt. Men det er jo blandt andet fordi det er så bøvlet at finde dem, der har nøglen til spillet og må bruge det.
Hvis nu alle interesserede lærte at bruge grejet, ville det både være nemmere at finde kyndige folk i situationen og vi ville holde nogle maritime traditioner i hævd.
Det ville da heller ikke være af vejen at kunne trække en havarist eller en mindre reperation på land et par dage...

Vores slæbested

Jeg snakkede med Gorm fra De Fæle, som jeg tit møder på mit gymnastikhold: I FREM ude i Svanemøllehavnen trækker man bådene op på slæbestedsvognen, og når båden er på land, løfter vognmanden den resten af vejen. Man deles om at tage mange både samme dag, så der  er hænder nok til at vognmanden er på timeløn. 
Jeg er sikker på, sådan en dag også er med til at give et godt sammenhold i en forening, når man har gået sammen en dag og haft det sjovt med at tage hinandens både op.
Jeg må lave lidt research på sagen. I SSF bruger vi næsten 400.000 kr. om året på vognmand & kran. Hvis nu man ku' finde en anden måde, hvor man både ku' ha' det sjovt og spare nogle penge...