'Frikadellen'

Passaternes skur på Nordre Mole blev, ved en mindre sammenkomst med mad, musi & div. drikkevare døbt 'Frikadellen' efter B & W Motors navnkundige kantinebåd for længe siden i Christianshavns Kanal.
Det var en kølig dåb, så det hjalp med en hjemmelavet snaps.

Klik i et billede for en meget bedre billedvisning.

Gi' dit skur en omgang!

Bent & datter hjælpes ad.
En stor, langhåret malerulle er hurtigere, men ikke særlig børnevenlig.

Det er herligt at ha' et skur til lak, maling, værktøj, øl, sejlertøj, bøger, tovværk, søkort... fortsæt selv. Alt det, der ikke kan undværes til at vedligeholde dit fine skiv.
Men solen og regn, sne & frost nedbryder tagpappet på taget og træet i væggene. Det tørrer ud og bliver mørt. Skuret skal også vedligeholdes og det er faktisk ganske nemt: Du henter en malerrulle på langt skaft og en spand sort træbeskyttelse hos pladsmanden, fjerner det værste ukrudt, henter to øl i skuret og ruller en solid gang sort slam på det tørstige træ. Når ham med det trængende skur lidt længere nede ad rækken kommer for at se, hva' du laver, stikker du ham en pilsner og knapper den anden op til dig selv, mens du forklarer ham, hvor nemt det er og hvor godt det ser ud og hvor meget hans skur trænger. Han behøver ikke engang at gå helt over til pladsmanden; han kan bare overtage spand & rulle efter dig.
Jeg lover dig, du bliver lidt glad for indsatsen hver gang du ser på dit nymalede skur. Bare du gør det her hvert 2.-3. år er det fint. Det er da meget nemmere end at skifte bræddeklædningen, ikk?

Vores skure

Skurrækkerne på havnen vil vi meget nødigt undvære. Det er miljø. Der er ikke ret mange af os, der nu har fornøjelsen af et skur til alt vores skrammel, der selv har været med til at bygge skurene. Sådan er det.
Men du kan gøre en indsats for at bevare dit skur. Det er ikke særligt svært, og helt gratis: Du går over på nordre og finde Lewis på værkstedet, låner en malerulle og en spand sort slam og går tilbage og giver træværket på dit skur en grundig omgang. Det kan klares på en times tid. Bare du gør det hvert tredje-fjerde år er det meget fint.
Det kan være, klædningen på skuret har været forsømt så længe, selvfølgelig af ham, der havde skuret før dig, at der er noget, der er tjenlig til udskiftning.
Lad dig ikke friste til at smække grim finer på, men køb nogle billige forskallingsbrædder, som de, der oprindeligt er brugt, dengang skurene blev bygget. Dengang man brugte hvad man kunne få fat i, billigt eller gratis. Som brugte forskallingsbrædder eller brædder fra kasser til automobildele fra Ford ude i Sydhavnen. Dét kan du være heldig at se inde i skurene nogen steder.
Når båden er i vandet, skal du huske at bære stigen hen til skuret og kravle op og kaste et blik på dit tag; måske du skal flotte dig og købe  en rulle selvklæbende tagpap og en papkniv. Så er det også nemt at feje taget grundigt fri for mos & alger en god tør dag og lægge nyt pap på.
Det er ikke særligt svært og jeg lover dig, det er en dejlig følelse, når det er gjort og man ved, man har lavet et ordentligt arbejde. Prøv!

Kender du nogen, der vil ha' to gamle skure?

Et værksted måtte man ha': Hellere lave det selv end at købe.

De to skure står på havnen i Sundby Sejlforening på Amager. De hører til en kolonihave, der er et par stykker af på havnen. Skuret til venstre har været brugt til ophold frokost i dårligt vejr. Der er et køkkenvægskab fra 1960'erne, et lille bord og en briks, der lige er lang nok til en 'morfar'.

Skuret til højre har været til opbevaring af grej til båden og til værksted. På billedet ses et lille arbejdsbord. Der er også nogle hylder til grej.

Skurenes fhv. ejer lever endnu, en pensioneret politimand, der har sejlet på de syv have og selv bygget en stor sejlbåd, så der kommer uden tvivl nogle gode historier, når vi ses igen til foråret.
Desværre ønsker både SSF's bestyrelse og havens nuværende brugere skurene revet ned til fordel for noget præfabrikeret, større & ikke mindst, 'pænere'.

Det sidste forstår jeg ikke. De gamle skure fortæller mig en masse om en nøjsom kultur, hvor man ikke bare købte nyt, men brugte, hvad man kunne få fat i af billige eller gratis materialer og passede godt på det. 

Jeg så helst begge skure bevaret, dér, hvor de står, men hvis de kan flyttes og bevares et andet sted sammen med historien er det også fint. 
Jeg har skrevet til nogle forskellige museer og museumsfolk, bl.a. Den Gamle By i Aarhus.

Jeg har også skrevet til Arkitektskolen: en arkitektopmåling vil være en god øvelse for de studerende og være noget at bevare for eftertiden, sammen med de gode historier. De skal jo stadig lære at tegne.

Desværre nåede det ene skur at bli' revet ned i går morges, inden jeg havde fået mailen fra Den Gamle By i Aarhus om, at de er interesserede i at overtage.
Her til morgen ringede en tømrer deroverfra med nogle spørgsmål om, hvordan skurene var bygget.
De giver nok endelig besked på mandag.

Så er vi i gang igen ...

Sally er ved at være klar og rimelig tæt.

Men du sku' måske se at få ryddet op efter den hårde vinter... Måske oven i købet overveje at ta' hende på land, når du alligevel ikke gider sejle ...

Humlen breder sig...

Hmmm, jeg ved ikke, om Dan brygger øl; han siger sjældent nej til en kølig og humlen på, og indeni skuret gror godt.

'Sallys' skur

Når man har haft alt sit skrammel bunket op i et enkeltskur, er det her bare luksus. Men det var hårdt arbejde at nå så langt. Alt for mange af skurene i foreningen er i for dårlig stand. Næsten alle, der opnår et skur, er glade for at ha' et sted til deres grej, men for det meste slipper de ikke for at lægge nyt tag på, inden skuret for alvor kan tages i brug.

Svavas skur får en omgang

Så' det godt, datteren ka' gi' en hånd!

stemningen

De fleste af skurene er noget faldefærdigt, halvråddent lort. Men for pokker, stemningen og hvor er det dog rart at ha' et sted til sit øl og al det grej, der følger med en gammel træbåd!

Silde Dan

Dan har den store åledrivkvas Agnete, der har havneplads på Christianshavn, men tilbringer meget tid på land i SSF vinter og forår. Der skal meget grej til så stor en båd.

Floraen i SSF

Jeg ved ikke lige hvad den hedder, men den blomstrer mellem skurene det meste af sommeren.

Vinter

Dengang det var vinter på pladsen, i 2005

Søndre moles fineste skur

De fleste sejlere i SSF har et skur til deres grej. Kents skur er havnens smukkeste, takket være fruens flid og grønne fingre.

Floraen i SSF

Å' det er ikke de røde næser. Men der gror lidt af hvert i vores forening, selv om Allan gør, hvad han kan, for at holde det nede.
Judaspenge blomstrer i maj, den er da smuk og værd at give lidt plads.

Forårsklargøring III

Når der er noget, man er usikker på, kan man altid spørge en af de gamle drenge. De ved, hvordan man skal passe en gammel træbåd. Men, som William siger, 'Nu er det os, der er de gamle drenge!'
Krølle, der havde 'Polly', kan vi ikke spørge mere, eller låne værktøj af.
Men Peter Spars gode humør glæder jeg mig hvert forår til at møde igen. Og hans fine træbåd. Hver detalje er gennemtænkt for at fungere bedst muligt og undgå slid og skamfiling.