onsdag den 16. juli 2008

Mærkelige rigge


Det her er en almindelig junkerig. Den kan sommetider ses på Øresund med hvide sejl på et folkebådsskrog.

Prins Henrik stillede for mange år siden op i Sjælland Rundt i noget ligenende, en Freedom 40, som de vidste for lidt om og ikke kunne få til at sejle; det grinede vi en del af den sommer.


Da jeg googlede wishbonerig for at læse lidt mere om den Nonesuch 30 fra Vallensbæk, der ligger yderst på midtermolen, fandt jeg denne besynderlige og grimme konstruktion. Jeg har aldrig set noget lignende og gad nok vide lidt om, hvordan bæstet sejler...
I Barsebäck ligger der en ret speciel Ljungström båd fra 50'erne, der også har en ustaget mast. Den har Anders Høgh Post skrevet lidt om. Dr. Spoke fra Stockholm skriver en blog på engelsk og med fine billeder om at eje en Ljungström båd. Hans båd hedder iøvrigt Dobra Kusa, russisk for bitch...

søndag den 13. juli 2008

Søndagsunderholdningen





Så kan man jo kun opfordre alle sejlere til virkelig at få lært at komme ud & ind ad havn for sejl!
Spækhuggeren Orca var på den, fordi motoren ikke virkede: Først gik de på grund på sydsiden af renden og havde absolut ingen ide om hvordan de skulle komme af. Men masser af gode tilråb og munter latter fra land.
Jeg var på vej efter mit kamera. Da jeg kom tilbage, var Orca kommet fri og gået på grund igen, dennegang på nordsiden, tæt på havnehullet, som det ses på billedet. De valgte til sidst at stryge sejlene og trække båden ind, efter at to mand havde været i vandet. Selv om man skal krydse ind, er det ingen sag i sådan en lille båd som en spækhugger. Det gør eleverne på sejlerskolen med stor fornøjelse tit og ofte, både i spækhuggerne og i Øveballen. Faktisk var mit hold på Øveballen sidste år glade for udfordringen og gik op i indsejlingen med liv & sjæl hver eneste gang; de syntes virkelig, de fik lært det!