Viser opslag med etiketten jollesejler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jollesejler. Vis alle opslag

onsdag den 11. februar 2009

Jens a'


Jeg kan ikke huske, hvad han hed mere end Jens. I SSF trives de pudsige navne, og Jens blev aldrig kaldt andet end Jens a'. Han kom fra Sønderjylland, hvor man siger: 'A hedder Jens.'
Jens er den eneste, jeg har set bundmale sin piratjolle og så med sort Hard Racing. For at den skulle blive rigtig hurtig, lå han under jollen og vandsleb med en rystepudser. Han lignede en skorstensfejer!
Det var dengang, der var liv på jollepladsen; man ville næsten gøre hvadsomhelst for at vinde en jollesejlads, vi lavede fællesture til Saltholm og det gode ishus i Dragør, vi grillede sammen og de rigtig rå sejlede julesejlads i Kastrup den 25. december, om man så skulle hugge hul i isen for at få jollerne i vandet!
Danmarks første piratjoller i det nye glasfiber blev bygget i midten af halvfjerdserne i fællesskab af jollesejlere fra SSF i en hal på Krimsvej. Mere herom en anden gang.

mandag den 11. september 2006

Dengang det var meget sjovere...


Det var jo sådan, det hele begyndte. Var det i virkeligheden ikke meget sjovere og meget mere simpelt.
Er det ikke sådan, at jo større båd folk får, jo mindre sejler de?