Viser opslag med etiketten Sejlads. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sejlads. Vis alle opslag

torsdag den 20. oktober 2011

Williams nye skiv, grinden 'Brunhilde'

Ulf (t.h.) lavede farverig morgenyoughurt med grape og vi fik en lille Nielsen

Svend ved roret i frisk luft og regnvejr

Her er Brunhilde inden afgang. Stor dame med masser af plads.
William ved roret
William kom til at købe grinden 'Brunhilde; Dorthe mente ikke, hun kunne komme rundt i spidsgatteren 'Mette' længere.
Så den 17.- 18. oktober tog Svend, Ulf, William & jeg toget til Lynæs og sejlede Brunhilde hjem. Det blev en rigtig herretur i frisk luft, hvor damen, årgang 1975, det år William & jeg meldte os ind i SSF, fik lov at vise, hva' hun ku'.
Det gik fint, omend noget koldt.
Ned gennem Øresund var vejret noget uberegnligt

Ulf & William

Bådejeren selv ved pinden

Sådan har vi sjældent set solen


Hva' siger en meterolog til de skyer?

Selv ankerliggerne på Københavns red var lidt usædvanlige

lørdag den 12. september 2009

Barakkebroen på Saltholm



Se nu bare her! Renden er, såvidt jeg kan vurdere, også blevet både bredere, og afmærket.



Å' en fin ny stenmole



Barakkebroen har fået den store tur. Både havnen og renden er blevet uddybet og den sydlige mudderbanke med pindeværket er blevet til en rigtig stenmole. Renden har fået korrekt rød- & hvidstribet anløbsbøje og både rød & grøn midtvejs. Båkerne er nemme at finde og giver rendens retning helt korrekt. Se billederne fra arbejdet på Holmegårds site

Jeg læste på Saltholm Ejerlaugets site, at de fraråder anløb af både der stikker over 1,5 m. Men Jørgen siger, han har været der med gamle Maj, sååh...

Resten af Saltholm er næsten som det plejer at være, både Hans Zimlings museum og hans spændende historier

Der er stadig kun lokum på havnen, ingen el & vand på molerne, ikke varmt bad og intet ishus, ingen discomusik. Saltholm er et dejligt sted, fjernt fra civilisationen og bylivet, med pragtfuldt lys, fugle, harer, køer og får, sommerfugle og masser af myg, så snart solen nærmer sig horisonten.

fredag den 4. september 2009

Modige eller dumdristige?



I fredags var jeg på havnen for at gøre klar til Amager Cup, som Jan, Alex, Claus & jeg skal sejle lørdag. Det blæste en stiv pelikan fra vest, eller rettere, en kuling, med vindstød på op til ihvertfald 15 m/s, da den lille røde båd stod ud. Fokken var ikke bundet ned, så den blafrede voldsomt, storsejlsfaldet ikke tottet op, så sejlet stod i folder. Det blev heller ikke skødet ordentligt hjem, og flere bomninger så ret vilde og mere end tilfældige ud, da de to mand, uden vest på iøvrigt, så vidt jeg kunne se, blafrede rundt indenfor havnefyret. Jeg troede faktisk, de fornuftigvis havde opgivet og var på vej i havn igen. Men nej, de vendte igen og for afsted mod øst i retning af Saltholm og Flakfortet, hvor de hurtigt var ude af syne.
Hvis de skal tilbage igen i dag, kommer de faneme på arbejde. Hvis de overhovedet kan finde ud af at sejle bidevind med den båd.
Man skal altid sejle ud mod vinden. Ellers kan man meget hurtigt komme skræmmende langt hjemmefra.

lørdag den 29. august 2009

Skoletur til Hven 2009



Ulla med en sikker hånd på roret



En koncentreret Marc



Vil det lykkes for Morten at tisse i en pøs?



Morten foreslog en sundowner



Lige i indsejlingen... Heldigvis sejlede admiralen hurtigt igen



De andre besætninger var godt igang med middagen, da vi kom.



Sen grill



Go' mad: Grillet majs, lammekoteletter og Stines gode salat.



Sen opvask









Bo havde bagt kager. Det blev vel modtaget









Sokkelund himself, instruktør & skipper på skolebåden, spækhuggeren Tøsen.



Det lykkedes for Asger at snige sig ud gennem trafikproppen



Sådan et skiv ser godt ud på vandet, men der skal godt nok meget arbejde og mange penge til at holde det i ordentlig stand.



På hjemvejen blev vi overhalet af den hurtige skærgårdskrydser Trollungen fra Svanemøllen; en sejlmaskine, med en avanceret mastekonstruktion.

Vi sejlede til Kyrkbacka om lørdagen på 2 1/2 time, i fin luft, slæk på skøderne og medstrøm. Men det tog 5 timer at krydse hjem i modstrøm...

onsdag den 16. juli 2008

Mærkelige rigge


Det her er en almindelig junkerig. Den kan sommetider ses på Øresund med hvide sejl på et folkebådsskrog.

Prins Henrik stillede for mange år siden op i Sjælland Rundt i noget ligenende, en Freedom 40, som de vidste for lidt om og ikke kunne få til at sejle; det grinede vi en del af den sommer.


Da jeg googlede wishbonerig for at læse lidt mere om den Nonesuch 30 fra Vallensbæk, der ligger yderst på midtermolen, fandt jeg denne besynderlige og grimme konstruktion. Jeg har aldrig set noget lignende og gad nok vide lidt om, hvordan bæstet sejler...
I Barsebäck ligger der en ret speciel Ljungström båd fra 50'erne, der også har en ustaget mast. Den har Anders Høgh Post skrevet lidt om. Dr. Spoke fra Stockholm skriver en blog på engelsk og med fine billeder om at eje en Ljungström båd. Hans båd hedder iøvrigt Dobra Kusa, russisk for bitch...

søndag den 13. juli 2008

Søndagsunderholdningen





Så kan man jo kun opfordre alle sejlere til virkelig at få lært at komme ud & ind ad havn for sejl!
Spækhuggeren Orca var på den, fordi motoren ikke virkede: Først gik de på grund på sydsiden af renden og havde absolut ingen ide om hvordan de skulle komme af. Men masser af gode tilråb og munter latter fra land.
Jeg var på vej efter mit kamera. Da jeg kom tilbage, var Orca kommet fri og gået på grund igen, dennegang på nordsiden, tæt på havnehullet, som det ses på billedet. De valgte til sidst at stryge sejlene og trække båden ind, efter at to mand havde været i vandet. Selv om man skal krydse ind, er det ingen sag i sådan en lille båd som en spækhugger. Det gør eleverne på sejlerskolen med stor fornøjelse tit og ofte, både i spækhuggerne og i Øveballen. Faktisk var mit hold på Øveballen sidste år glade for udfordringen og gik op i indsejlingen med liv & sjæl hver eneste gang; de syntes virkelig, de fik lært det!

søndag den 20. august 2006

Snart hjemme


Når du er nået til Nordre Røse er SSF nu lige lidt til bagbord rundt om hjørnet.

fredag den 7. oktober 2005

Havnefyr


SSF har nu fået havnefyr. Du skal bare rundt om hjørnet og lidt til venstre, så er du i renden og så vejleder båkerne dig helt ind i havnehullet. Men husk: Max 3 knob i havn & rende.

lørdag den 28. august 2004

lørdag den 19. juni 2004

Aramis


Claes, Karin & gæster i springeren Aramis på Øresund i juni 2005. Aramis har fået DFÆLs Harpunloggen for god bevaring.