torsdag den 20. oktober 2011

Williams nye skiv, grinden 'Brunhilde'

Ulf (t.h.) lavede farverig morgenyoughurt med grape og vi fik en lille Nielsen

Svend ved roret i frisk luft og regnvejr

Her er Brunhilde inden afgang. Stor dame med masser af plads.
William ved roret
William kom til at købe grinden 'Brunhilde; Dorthe mente ikke, hun kunne komme rundt i spidsgatteren 'Mette' længere.
Så den 17.- 18. oktober tog Svend, Ulf, William & jeg toget til Lynæs og sejlede Brunhilde hjem. Det blev en rigtig herretur i frisk luft, hvor damen, årgang 1975, det år William & jeg meldte os ind i SSF, fik lov at vise, hva' hun ku'.
Det gik fint, omend noget koldt.
Ned gennem Øresund var vejret noget uberegnligt

Ulf & William

Bådejeren selv ved pinden

Sådan har vi sjældent set solen


Hva' siger en meterolog til de skyer?

Selv ankerliggerne på Københavns red var lidt usædvanlige

onsdag den 12. oktober 2011

Citat fra 'Folkebåds Nyt'



Kjeld Sandahl Skov, der sejler F DEN 768 Nadia fra Jægerspris skriver en lang, meget læseværdig artikel om sommerens folkebåds DM i SSF i bladet, der lige er kommet ind ad døren. Jeg tillader mig at citere:
"På vejen hjem tænkte jeg på, hvor utroligt det er, at der, derinde midt i storbyen, befinder sig en oase som Sundby Sejlforening. Masser af havnemiljø. Små skure, vist nok mest benyttet som ramme om det sociale fællesskab, der iøvrigt straks udvidedes til at omfatte alle os sejlere. Grønne områder og spredte rester af mere eller mindre forliste skibsprojekter.
Der var blevet fjernet en hel del for at give plads til campingvogne og telte, men det var stadig ikke til at tage fejl af, at vi var i en rigtig lystbådehavn med puls og liv i modsætning til mange af de marinaer, hvor folk bare kommer for at parkere deres både."

mandag den 26. september 2011

Beddinglauget indkalder til møde på torsdag den 29. september

Vi har godt nok ikke hørt noget fra formand Tonny efter vores henvendelse, men det må være på tide, at beddinglauget & andre, der synes beddingen skal bevares, mødes og snakker sammen. Der er jo meget snart både, der skal på land, så grejet skal gerne kunne fungere.

Beddinglauget & andre, der synes, vores bedding skal bevares, mødes på torsdag d. 29. september kl. 18 i Skipperstuen.

Bagefter, altså fra kl. 19, er der jamaften med Jørgen, Jonas &  Lone samt fremmødte gæster. Sidste gang var det meget fornøjeligt.


søndag den 18. september 2011

Sejlerskolens årlige kapsejlads Saltholm Rundt i frisk luft

Den først sejlerskole 'Saltholm Rundt' kapsejlads blev en succes, så den er nu vedtaget som tradition og bliver gentaget til næste år. Alle deltagere var begejstrede; det her, det' bare sjovt!
Det var også en hurtig tur. Starten gik ud for havnen kl. 10 i mellemluft fra SØ, hvilket fristede nogen til at holde direkte på første mærke S for Saltholm. Det var ikke klogt. De to skolebåde, der sneg sig ud af strømmen under Amagerkysten havde stor fordel. Tøsen holdt mærket op for genua men tabte for meget til den stærke nordgående strøm og gik i mål 27 minutter efter Tyveknægten, der var 7 minutter foran Banditten.
Tøsen for genua måtte en overgang tage et reb i storen og loggede op til 8-9 knob. Nord for Saltholm blev det så tåget at gps'en måtte frem for en præcis kurs til mållinien.
Knap 4 timer tog turen rundt om den flade ø. Eleverne lærte rigtigt meget om livet på søen i frisk luft, hvor besværligt simple gøremål som frokost, kaffe, tøjskift og at være på potten kan være, når alting står skråt og absolut ikke står stille.
Så alle er helt med på samme tur til næste år...

Starten gik kl. 10.00
Skolechefen i sin egen scancap gik i mål 13:28
Tyveknægten med Ole som skipper var i mål 13:43
William i Banditten gik i mål 13:50
Sokkelund i Tøsen var sidste båd i mål kl. 14:10

onsdag den 14. september 2011

Vølunds gamle fabrikshaller

Lå lige ovre på den anden side af gaden, hvor de fine gule boligblokke nu står. Jeg kan ikke huske, hvornår de gamle fabrikshaller blev revet ned. Jeg fotograferede dem engang midt i firserne, fordi vi ledte efter plads til nogle teaterforestillinger til Fools 5.
Iøvrigt blev jeg strittet ud af den store hal; der var faneme ikke nogen, der skulle ta' billeder af deres helt sikkert sorte produktion af havefliser!



Den store hal var en ganske imponerende betonkonstruktion.

Der blev lavet flere store betonbådsprojekter i hallerne.

søndag den 11. september 2011

sejlerskolen i frisk luft


Sejlerskolens elever skal s'føli' også kunne klare sig på vandet i frisk luft. Her er Dan på vej ud med sit hold en meget blæsende aften: Stormfok og to reb i storen. Så er der ikke meget sejl på spækhuggeren og man kan ha' det sjovt selv i 10-12 m/s.

Sidste tirsdag var jeg ude med mit hold, med et enkelt reb i storsejlet. Der var noget sø, så der kom en del vand væltende ind over 'Tøsen'. Heldigvis er vandet stadig ret lunt, men aspiranterne lærte lige pludselig en hel masse om sejlertøj og vi havde en herlig sejltur!

I går aftes sejlede vi i SV vind, 12 m/s, med to reb i storsejlet og den stormjib, Henning har foræret sejlerskolen. Vandet var ganske fladt, så det var en meget fredelig tur, der end ikke krævede sejlertøj. Men holdet var ret tændt på at sejle i så meget luft, uden andre problemer end at ramme havnehullet på den rigtige måde. Her måtte instruktøren gribe roret til sidst.


Arbejdsdeling

torsdag den 8. september 2011

Redningsøvelse



William har lavet en dummy, så 'mand over bord' kan blive mere realistisk. Det er jo nemt nok at sejle hen og ligge stille ved et let bjergemærs og hive det ombord. Det er straks sværere når det nærmer sig en virkelig person. Men jeg er lidt nervøs for, at Williams dummy, der vejer lidt over
40 kilo, ikke er solid nok.
Jeg tror, en øvelsesfigur skal være meget enkel og meget solid, nærmest som en køjesæk med 6 - 8   solide håndtag og en gjord rundt om midten med 2 solide D-ringe. Sådan nogle D-ringe og gjorde, man kan løfte en voksen mand i og som bør være en integreret del af enhver rednings- eller svømmevest.

Dummy'en ligger i vandet og bugseres ind i forsejlet, der bortset fra de to øverster løjerter (for at toppen af forsejlet ikke kan slå og kvæste de, der arbejder på fordækket) er knappet af forstaget. Skødet, her SB skøde, er halet hårdt hjem. Når personen ligger i forsejlet, kan han trilles op på fordækket med faldet. Når man har prøvet det før og er et par mand om det er det nemt nok, inde i havnen. Vi mangler at afprøve det under mere realistiske forhold ude på vandet i sø og hård luft...




Her ruller dummy'en pænt & nydeligt op på fordækket, sammen med en masse vand...
Vores næste dummy skal være mere enkel og solid og skal kunne holde til at blive hevet op igen & igen & igen, så vi sammen med de nye sejlere kan udvikle nogle metoder der virker.



søndag den 28. august 2011

Rejsegilde på søndre mole

I mandags kunne Hanne & Kent holde rejsegilde på det nye havehus, med øl, vin, musik & masser af røde pølser, som det hører sig til.
Hanne ville ha' et traditionelt rejsegilde



Kent tog det roligt

Det er et rigtigt fint havehus, Hanne & Kent har bygget med en hjælpende hånd fra venner

Jørgen leverede stemningsfuld musik

og aftenen blev lun & lang
Haven blev vist frem mange gange.

På toppen af det hele hang en fin krans Hanne lavede af det lokale ukrudt

torsdag den 21. juli 2011

Sejlerskolens årlige gør-det-sæl' middag

Dan, Ib & Karin i gang i udendørskøkkenet.

Ole er også med, og de gode argentinske bøffer...

Dissidenten William er ikke til grill, så han medbragte egen pande & sit nyindkøbte 99 kr.  gaskomfur.

I røg & damp & lidt øl...

Ser Ib lidt betænkelig ud...? Afspærringen i bunden af billedet er til den kommende Folkebåds DM camp.

torsdag den 14. juli 2011

Camp'en (klik på billedet)

Det er Kim lejerchefs campingvogn i højre side, med Sundby stander. Lokummerne er centralt i midten af billedet.
Det røde skur med det spidse tag i venstre side er foreningens allerførste klubhus, som Røgerlavet har overtaget og totalrenoveret. Det stod dengang ved molen hvor bådene bliver sat i vandet med vognmand.
Klik på billedet, hvis du vil ha' detaljerne med.

Lidt luft kom der da...








onsdag den 13. juli 2011

Store badetur



De, der har været så uforskammede at vinde et mesterskab, blir' altid smidt i havnen. Det handler så for dem at hive så mange som muligt med i karret. Det lykkedes ikke dennegang, ikke en eneste.
Som fotograf med kostbart grej der ikke tåler vand, kan man godt bli' nervøs ved at komme for tæt på. 

Å' efter vandgangen skal vinderne gi' en rigelig omgang koldt øl...

En betydningsfuld t-shirt..?

Den gule føretrøje kender vi allesammen, men er der nogen derude i cyberspace der kan fortælle, hvad den meget brogede t-shirt betyder i folkebådsklassen?


Tak til Ditte for en kommentar her til morgen:
For efterhånden rigtig mange år siden vandt Brødrene Hjort fra KAS DM, og skipperen var iført broget Danmarkstrøje mage til den på billedet. Der udviklede sig en tradition for at skipperen på vindende båd blev iført trøjen før vandgang, og at man herefter broderede Danmarksmestrenes navne på. Trøjen har gennem årene både været udvidet og forstærket, men var til sidst meget skrøbelig og ved at falde fra hinanden. Sidste år fik vi lavet en kopi af den gamle trøje, og originalen kom på museum (lystfartsmuseet på Valdemar Slot). Brian er altså 2. skipper til at iføre sig den nye trøje, og kan nu brodere sit navn på den - traditionen hermed videreført.
/Ditte


Brug kommentarknappen herunder.

Opslag på byroet

tirsdag den 12. juli 2011

Å' så festede vi...

Husk at du kan klikke på billederne; så bliver de meget større. Og at alle deltageren i Folkebåds DM 2011 er velkommen til at kommentere: klik på 'KOMMENTAR' nederst. Kommentarerne ryger ikke på med det samme, først når jeg har godkendt dem.