fredag den 13. juni 2008

Jørgens forluge


'Der kommer ikke mast på, før forlugen er klar!' Det kan ikke vare så længe; han er da godt igang...

Svavas skur får en omgang


Så' det godt, datteren ka' gi' en hånd!

Kristians lange slæde


Er nu kommet i vandet, men er stadig langtfra færdig. Der arbejdes ihærdigt på sagen. Vi glæder os til at se det smukke skiv for sejl.

mandag den 9. juni 2008

Hva' skal vi så sejle efter?


Jeg har hørt, at 'vores' gasbeholder på Sundby Gasværk forsvinder om føje år, når omstillingen til bygas2 er gennemført.
Den store blå beholder, der skifter højde engang imellem, efter hvor meget gas der er på lager, er bygget i 1973 som 100.000 m3 våd gasbeholder. Den nye bygas2 er meget billigere at producerer end den gamle bygas. Produktionen vil foregå efter behov, så der er ike længere behov for den store blå lagertank.
Godt vi har fået Helgoland tilbage, og i den rigtige grønne farve, så vi stadig kan finde hjem.

En dejlig søndag


Slå morgenmad og frokost sammen for 99,-...


Besætningen fra Passat


Det store jernbaneorkester

Stil over Vivi

Ulriks beskedne auktionskøb

Et mågeskrig trænger gennem søvnen. Det er varmt i folkebåden. Solen bager fra en skyfri himmel lidt over horisonten og det er vindstille. Havnens blå flag hænger ubevægeligt.
Uden at støje for ikke at vække den stadig sovende fru Sokkelund bærer jeg elkoger, kaffe og stempelkanden op på molen. Mangler det store, klumpede blå EU 'modern times' elstik, så jeg svinger mig på cyklen til skuret. Passerer Ras, der sidder i sit cokpit med en kop kaffe, skriver og nyder livet; ellers er der helt stille og ikke et menneske.
Koldt vand i ansigtet føles godt. Mens kaffevandet koger, svømmer svaner rundt i gylden sol. Jeg sætter mig i Sallys cockpit med logbogen og en kop kaffe.
Senere vågner Karen og får kaffe. Lidt over otte kommer der en smule luft. Vi skubber Sally ud til en pæl og sætter sejl, mærker den tunge båd glide gennem det flade vand.
Henad elleve går vi med knurrende maver i havn igen; nu vil vi op i klubhuset og ha' brunch!
Her er der mennesker men alligevel et par pladser med udsigt over vandet. Et langt bord er fyldt med gode sager: Ulriks fantastiske brød, små pandekager med ahornsirup, gode oste, delikate fiskefrikadeller, røræg & små pølser, sild, sure agurker, steg, rødkål, fiskefileer med hjemmelavet remoulade... Fri adgang til brunchbuffeén koster 99,- og kan varmt anbefales.
Midt i vores brunch er der musik lidt henne ad molen; det er Heidi og venner fra springeren Passat, der hygger sig med munter musik og jordbær.
Lidt senere er der stort rykind af mange sjove musikere. Det er Dansk Jernbaneorkester, der rykker ind til en hurtigt omklædning til korrekt uniform, inden de skal spille foran klubhuset.
Det er en rigtig søndag i SSF...