Tage bådene op i fællesskab

Det, jeg ser for mig, er at man lægger en note ud på vores forhåbentligvis snart kommende nye website, eller måske på mail eller Facebook, og aftaler en lille flok skippere, at den dag tager vi både op. Så hjælper alle til efter behov. Og vi har en masse at snakke om, når vi spiser frokost sammen, eller drikke kaffe eller en lille øl i en pause.

Når vi nu er en forening, ka' vi da ligeså godt hjælpes ad og ha' det sjovt med det, fremfor at bøvle med det alene, eller stå og håbe på, der måske kommer nogen forbi, der har tid til at gi' en hånd.

Det samme gælder s'føli' osse, når vi skal ha' master af, eller på.

Jeg prøver at lave en redigeret opsummering af Jeres mails på sundbysally.blogspot.com. Redigeret, fordi der er mange slags læsere. Det er tilladt at brokke sig... I må godt videresende til andre, der måtte være interesserede.

Det er desværre endnu ikke muligt på foreningens website.

Beddinglauget indkalder til møde mandag d. 20. kl. 19 i Skipperstuen

Nu skal vi ha' gang i beddinglauget. Alle bådene (bortset fra min!) er i vandet, så der er ro på.
Vi mødes i morgen
mandag den 20. kl. 19 i Skipperstuen 
til en kop medbragt øl og snakker om sagerne.
Beddinglauget er ikke kun for folk med gamle træbåde; alle langkølede både, og motorbåde, kan med fordel sættes i vandet med beddingsvognen.

At sætte en båd i vandet med beddingsvognen

Da jeg købte min piratjolle i '75 og blev medlem i den gamle sejlforening, blev bådene sat i vandet med beddingvognen, spillet og en traktor samt en blandet flok medlemmer, der hjalp hinanden, grinede ad hinandens fejltagelser med donkraft & klodser, lærte af hinanden, slæbte skinner, så sveden sprang, men fremfor alt delte glæden, fællesskabet og en fortjent øl ovenpå veludført arbejde. Det var en kunst at sætte en båd i vandet eller på land med beddingen, flytte den fra klodslaget over på vognen med snilde & en donkraft.
Jeg har været med flere gange, bare for sjov og for at lære det. 'Sally' er også blevet sat i vandet med vognen  nogle gange. Gu' tar' det tid, men vi lærer noget om vores både og hygger os med hinanden og lærer hinanden at kende. Er det ikke derfor, vi er her her?
I Københavns Motorbådsklub ku' de ikke tænke sig at gøre det anderledes og undrer sig over, hvordan vi kan sætte både i vandet uden bedding. Dem vil jeg besøge i morgen, så jeg kan komme med en frisk beretning, også om økonomien i projektet.

Stiftende Generalforsamling i SSFs Beddinglaug

En kreds af medlemmer i SSF fik i efteråret generalforsamlingens opbakning til at oprette et beddinglaug for at bevare slæbestedet på søndre mole.  Lauget skal stå for drift og vedligeholdelse af bedding, spil og vogn.
Nu er det tid at komme i gang, så der indkaldes til 

Stiftende Generalforsamling i Beddinglauget

Torsdag den 10. marts kl. 19 i Skipperstuen

med denne dagsorden:

Hvad skal beddingen bruges til?

Hvad er formålet med lauget?

Valg af bestyrelse.

Kan du ikke den aften, men er du interesseret i beddinglauget, så send en e-mail til Heidi:  hjorgensen67@gmail.com

Lad os nu få den bedding op at køre!

Hvis det er helt hat og briller, kan lauget da bare lukke og slukke om nogle år. Men jeg synes det minimum skal have tre års chance, så folk kan høre om det og vænne sig til det gode tilbud. Hvis derimod beddingen bliver nedlagt nu, så ser vi den ALDRIG MERE.

Eva


Heidi, Eva, Jørgen, John m.fl. stillede forslag til generalforsamlingen om at lave et beddingslaug af medlemmer, der skulle stå for drift & vedligehold af bedding, vogn & spil, fordi det er et stort aktiv for en havn og et naturligt centrum for mange ting omkring vore både, især de gamle. Og i nødstilfælde kan være redningen for en båd, der er sprunget læk eller har et tov i skruen, har mistet roret etc.
Forslaget blev vedtaget, så nu begynder arbejdet...

14 kroner om året pr. medlem

Jeg synes der er rigtigt mange situationer hvor vognmanden bare ikke duer, senest da ”Svava” skulle søsættes efter at ha’ stået på land et år.

Nu var der ikke motor i båden men hvis der havde været, havde de været nødt til at pille den ud først. Aptering og elinstallationer tager også skade, når man er nødt til at lade båden synke og bordfylde.

På slæbestedet kan man uden problemer tage både op med mast på. Det kan vognmanden vistnok også, men jeg tror nu nok, at jeg ville rigge af inden.

Jeg har indtil for en halv snes år siden brugt slæbestedet og selv sat min båd på land, med traktor & donkraft og det er godt nok besværligt, men jeg har altid hygget mig med dette arbejde, især når ’Mai’ skulle i vandet.

’Mai’, der er en gammel træbåd, har meget bedre af at komme op og ned på denne måde i stedet for at blive trykket og brækket fra hinanden. Især når den skal op, er det flere gange sket at den enten er blevet løftet i roret, eller også er stropperne sat så langt ude at agterstavnen er gået fra hinanden.

Nu er det jo ikke kun os med træbåde der kan have glæde af slæbestedet; jeg talte med Mogens der har en lille motorbåd liggende ved midterbroen. Han skulle have skiftet zinkannoder og skulle betale 1200 kr. til vognmanden hvis han skulle ordne dette lille problem. Sådan kunne jeg blive ved.

Da det er økonomi der styrer bestyrelsen skal vi også tænke på hvad vi kan foreslå i den forbindelse. Jeg ved ikke hvad det koster, men der har været nævnt et beløb på 14.000 kr. pr. år. Det er mindre end 14 kr. pr medlem. Men hvis vi kunne argumentere med indtægter som 200-300 kr. pr. ophaling, vil vi nok have lettere ved at få forslaget igennem. Det kunne så også bevirke at flere ville bruge slæbestedet.

Sluttelig vil jeg lige nævne, at vi skal huske at spørge hvad bestyrelsen har af planer for slæbestedet. Jeg er bange for at vores formand har en skjult dagsorden med en flydebro eller noget lignende. Hvad vi skal bruge ekstra pladser til er mig en gåde. Hvis de foreslåede kontingentforhøjelser går igennem, vil jeg da overveje at finde noget billigere.

Venlig hilsen

Jørgen

Tage bådene op i fællesskab

Hej!  Svend Erik  

  

Sørme en enkel og god fællesaktivitet som vi har savnet og som vil gavne det fællesskab som er forsvundet fra slæbestedet, med vognmændenes virke i SSF.

Vi må finde ud af, hvor mange både de kan tage op i timen og hvad det koster. 

Der kunne hurtigt spares til nye skinner på nord og syd og vi ville få SSFs sikkerhedsberedskab op at stå som en ekstra gevinst.  En rigtig god ide, lad os få den med i generalforsamlingsdebatten.

Venlig hilsen

Henning.

Når båden skal på land

I FREM ude i Svanemøllen tager man bådene på land på beddingvognen, og så løfter vognmanden dem resten af vejen.

Man deles om at tage mange både samme dag, så der er hænder nok til at vognmanden er på timeløn.

Jeg er sikker på, sådan en dag også er med til at give et godt sammenhold i en forening, når man har gået og arbejdet sammen og hygget sig med at tage både op, måske spist frokost sammen, drukket kaffe eller en lille øl.

Der må være nogle muligheder. I SSF bruger vi trods alt næsten 400.000 kr. om året på vognmand...

En ordentlig havn har da et slæbested...

Heidi & Eva arbejder på at få et laug op at stå omkring slæbestedet. Det skal være en gruppe folk, der gider at bruge noget tid på at sætte sig ind i sagerne og lære at betjene spil etc., så vi ikke er afhængige af de to-tre mennesker, der pt. må betjene grejet.
Bestyrelsen vil nedlægge slæbestedet, fordi det koster for meget i forsikring og aldrig bliver brugt. Men det er jo blandt andet fordi det er så bøvlet at finde dem, der har nøglen til spillet og må bruge det.
Hvis nu alle interesserede lærte at bruge grejet, ville det både være nemmere at finde kyndige folk i situationen og vi ville holde nogle maritime traditioner i hævd.
Det ville da heller ikke være af vejen at kunne trække en havarist eller en mindre reperation på land et par dage...

Vores slæbested

Jeg snakkede med Gorm fra De Fæle, som jeg tit møder på mit gymnastikhold: I FREM ude i Svanemøllehavnen trækker man bådene op på slæbestedsvognen, og når båden er på land, løfter vognmanden den resten af vejen. Man deles om at tage mange både samme dag, så der  er hænder nok til at vognmanden er på timeløn. 
Jeg er sikker på, sådan en dag også er med til at give et godt sammenhold i en forening, når man har gået sammen en dag og haft det sjovt med at tage hinandens både op.

Jeg må lave lidt research på sagen. I SSF bruger vi næsten 400.000 kr. om året på vognmand & kran. Hvis nu man ku' finde en anden måde, hvor man både ku' ha' det sjovt og spare nogle penge...

Johns båd trukket op og skrubbet

Vi har heldigvis stadig et slæbested i vores havn, så vi kan hale en båd på land, enten som her for at skrubbe den i bunden eller det kunne måske være en havarist.
Spørgsmålet er hvor længe, for det er tungt grej og dyrt at holde vedlige med vogn og skinner.
Da jeg kom til SSF i 1975 blev de fleste både sat i vandet på den måde. Da havde vi også et slæbested på nordre plads, men det er nedlagt og bruges nu til joller og små speedbåde.
Jeg har altid godt kunne lide at være med til at sætte en båd på to-tre tons eller mere i vandet med vogn, traktor, klodser, donkraft og 3-4 mands snilde & omtanke. Den øl, man drikker sammen efter veludført arbejde smager rigtigt godt.
I gamle dage lagde vi skinner ud, med håndkraft. 4 mand med hver sin krog løftede de tunge skinner på plads til vognen.