Viser opslag med etiketten efterårsgeneralforsamling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten efterårsgeneralforsamling. Vis alle opslag

mandag den 1. november 2010

Administrationsprogram til foreninger

På foreningens nylig overståede generalforsamling blev der nævnt en udgift til administrationsprogram på over 100.000 kr. Da jeg nævnte, at Sejlunionen selvfølgelig har lavet noget til klubberne, der er meget billigere, blev jeg nærmest pebet ud.
Det ville jo godt nok være dumt, om de ikke havde, med alle de foreninger, vi har i Danmark. For nogle år siden udviklede sportsklubber og foreninger da også sammen med div. leverandører det første af slagsen og i dag er det så firmaet Maconomy, med mange års erfaring i administrationsprogrammer,  der i samarbejde med Sejlunionen, Dansk Idrætsforbund og DGI står for et webbaseret administrationsprogram, til 2.800 kr. om året for en forening som vores.
Hvor genialt det er, kan jeg ikke vurdere; jeg er ikke administrator. De skriver på demositet, at der er tæt ved 1.000 foreninger, der bruger systemet, så det kan da ikke være helt i skoven.
Jeg undrer mig bare lidt over, at der tilsyneladende ikke findes nogle moduler skræddersyet til sejlklubbers behov. På den anden side: de er sgu også forskellige allesammen, heldigvis.

tirsdag den 19. oktober 2010

Vores slæbested

Jeg snakkede med Gorm fra De Fæle, som jeg tit møder på mit gymnastikhold: I FREM ude i Svanemøllehavnen trækker man bådene op på slæbestedsvognen, og når båden er på land, løfter vognmanden den resten af vejen. Man deles om at tage mange både samme dag, så der  er hænder nok til at vognmanden er på timeløn. 
Jeg er sikker på, sådan en dag også er med til at give et godt sammenhold i en forening, når man har gået sammen en dag og haft det sjovt med at tage hinandens både op.
Jeg må lave lidt research på sagen. I SSF bruger vi næsten 400.000 kr. om året på vognmand & kran. Hvis nu man ku' finde en anden måde, hvor man både ku' ha' det sjovt og spare nogle penge...

mandag den 26. oktober 2009

Efterårsgeneralforsamling 2009



40 års jubilarerne var mødt talstærkt frem, men der kom ikke én af de, der skulle ha' haft 25 års nålen.



Formanden iførte sig havnekrasservesten og begrundede udnævnelsen af Henning 'Børstenbinder' Wulf til 'årets SSF'er'



'Børstenbinderen', som vi kender ham.