søndag den 12. december 2010

Jørgen mobiliserer musikere til munter jam

Torsdag den 9. december havde Jørgen Langhår trommet en hal' snes meget forskellige musikere sammen på klubhusets lille scene med samt alt det grej, den slags medfører.  

Desværre var der ikke voldsomt mange tilhørere, men de heldige, der havde trodset kulden, havde en munter aften med masser af spændende og meget intens musik. Det var musikere, der ku' lege og lære af hinanden, gode gamle sange og en stemning, som vi ønskede bare blev ved.

Da Karen og jeg gik hjem gennem sneen ved 23-tiden, var der stadig fuld fart på, selvom Jørgen sådan set havde fløjtet kampen af, og køkkenet for længst var lukket.





lørdag den 11. december 2010

Farvel til 'Øveballen'

Fredag d. 10. december blev en både vemodig og meget glædelig dag for sejlerskolen i SSF. Som alle ved, var det blevet besluttet at forære Øveballen til Roskilde Produktionsskole.
Skolen har 150 elever fordelt på 10 afdelinger. En af disse afdelinger er ’Maritim linie/Sejlads’. Det er dem der har fået Øveballen i julegave. Fredag var der en sammenkomst i SSF med Claus, Karin, Kent, William & Svend Erik fra vores sejlerskole og elever og lærere fra Roskilde Produktionsskole. Det blev en ganske bevægende dag. Fra skolen i Roskilde mødte to lærere, Ole Bønding og Bjarni Næss Sørensen samt 15 elever – dejlige, motiverede unge mennesker med højt humør og gå-på-mod! De var ellevilde med Øveballen og samtidig ganske på det rene med at et stort renoveringsarbejde forestår med at få hende i smuk og sødygtig stand!


De unge mennesker går på skolen i et år. Mange af dem satser bagefter på en maritim karriere – og alle, uanset senere erhvervsvalg, opnår at føle kærlighed til både og hav og vil fremover beskæftige sig med sejlads under en eller anden form. Hvert år ’leverer’ skolen et antal elever til togt med skoleskibet ’Georg Stage’.
På Maritim Linie beskæftiger de unge mennesker sig med stort set alt inden for både og bådhåndtering: Renovering og istandsættelse, ombygning, vedligehold, bådbygggerarbejde, riggerarbejde, sejlmagerarbejde, rebslageri, navigation og sejlads. Den maritime afdeling har til huse i museumshavnen i Roskilde, arbejder sammen med museet og sejler med museets gæster og både. Skolen har i forvejen to råsejlbåde (små vikingeskibe), en 3-smakke og en ålekvase. Herudover kommer eleverne på længere togter med en større galease. At der er tale om dedikerede unge mennesker ses bl.a. af, at de hver morgen møder kl. 08.15 og første punkt på dagsprogrammet er en rotur på ikke under to sømil – både sommer og vinter. De var lidt kede af, at isen lige pt. forhindrer deres morgentur.

Ole Bønding modtager papirerne af formand Tonny
Ved vores sammenkomst, hvor SSF var vært ved en frokost, holdt Tonny en tale, hvor han overdrog Øveballen til produktionsskolen og det af Sokkelund udfærdigede overdragelsesdokument blev underskrevet og udvekslet. Med dokumentet fulgte kopier af flere historiske dokumenter, som Flemming og Svend Erik havde gravet frem af arkiverne: Tilsynsbog, toldattest, målerbrev etc.  som især lærerne fra skolen blev glade for. Der kommer mere senere om de historiske arkivalier her på bloggen.

To begejstrede elever
Under den meget hyggelige frokost blev der holdt mange taler af folk fra SSF’s sejlerskole og begge lærerne og to af eleverne fra produktionsskolen. For os der var til stede, er der ikke tvivl i sindet om, at Øveballen vil blive behandlet med al den respekt den fortjener, som det klenodie den er. 
Bjarni Næss Sørensen reciterede et færøsk kvad
I øvrigt har produktionsskolen allerede bestemt, med respekt for bådens historier, at den fremover kommer til at sejle under sit oprindelige navn ’Saltholm’!
Vi blev alle inviteret til at besøge Roskilde Produktionsskole, følge arbejdet med båden og sejle på Roskilde fjord med skolens elever og både. I kan tro, at vi er nogle stykker som vil benytte os af det!

Claus Rønnow

Henning bad Ole om at ta'  en gave med til Stig Ekblom for at ha' skabt den gode kontakt til skolen i Roskilde.

mandag den 6. december 2010

Gasbeholderen bliver ikke fredet

Den blå gasbeholder, der har været vores pejlemærke på hjemturen, siden den blev bygget i 1971 (og som Erling med La Gua Gua har været med til at tegne), bliver ikke fredet, skriver Kulturarvsstyrelsen i et nyhedsbrev. De vedligeholdelsesmæssige problemer er for store og, især, for kostbare.

Men historien om gasbeholderen og dens tid er omhyggelig registreret og bevaret på Gasmuseet i Hobro som et væsentligt kapitel i dansk industrihistorie.

onsdag den 17. november 2010

Vores skure


Skurrækkerne på havnen vil vi meget nødigt undvære. Det er miljø. Der er ikke ret mange af os, der nu har fornøjelsen af et skur til alt vores skrammel, der selv har været med til at bygge skurene. Sådan er det.
Men du kan gøre en indsats for at bevare dit skur. Det er ikke særligt svært, og helt gratis: Du går over på nordre og finde Lewis på værkstedet, låner en malerulle og en spand sort slam og går tilbage og giver træværket på dit skur en grundig omgang. Det kan klares på en times tid. Bare du gør det hvert tredje-fjerde år er det meget fint.
Det kan være, klædningen på skuret har været forsømt så længe, selvfølgelig af ham, der havde skuret før dig, at der er noget, der er tjenlig til udskiftning.
Lad dig ikke friste til at smække grim finer på, men køb nogle billige forskallingsbrædder, som de, der oprindeligt er brugt, dengang skurene blev bygget. Dengang man brugte hvad man kunne få fat i, billigt eller gratis. Som brugte forskallingsbrædder eller brædder fra kasser til automobildele fra Ford ude i Sydhavnen. Dét kan du være heldig at se inde i skurene nogen steder.
Når båden er i vandet, skal du huske at bære stigen hen til skuret og kravle op og kaste et blik på dit tag; måske du skal flotte dig og købe  en rulle selvklæbende tagpap og en papkniv. Så er det også nemt at feje taget grundigt fri for mos & alger en god tør dag og lægge nyt pap på.
Det er ikke særligt svært og jeg lover dig, det er en dejlig følelse, når det er gjort og man ved, man har lavet et ordentligt arbejde. Prøv!

Kender du nogen, der vil ha' to gamle skure?





Et værksted måtte man ha': Hellere lave det selv end at købe.



De to skure står på havnen i Sundby Sejlforening på Amager. De hører til en kolonihave, der er et par stykker af på havnen. Skuret til venstre har været brugt til ophold frokost i dårligt vejr. Der er et køkkenvægskab fra 1960'erne, et lille bord og en briks, der lige er lang nok til en 'morfar'.
Skuret til højre har været til opbevaring af grej til båden og til værksted. På billedet ses et lille arbejdsbord. Der er også nogle hylder til grej.
Skurenes fhv. ejer lever endnu, en pensioneret politimand, der har sejlet på de syv have og selv bygget en stor sejlbåd, så der kommer uden tvivl nogle gode historier, når vi ses igen til foråret.
Desværre ønsker både SSF's bestyrelse og havens nuværende brugere skurene revet ned til fordel for noget præfabrikeret, større & ikke mindst, 'pænere'.
Det sidste forstår jeg ikke. De gamle skure fortæller mig en masse om en nøjsom kultur, hvor man ikke bare købte nyt, men brugte, hvad man kunne få fat i af billige eller gratis materialer og passede godt på det. 
Jeg så helst begge skure bevaret, dér, hvor de står, men hvis de kan flyttes og bevares et andet sted sammen med historien er det også fint. 
Jeg har skrevet til nogle forskellige museer og museumsfolk, bl.a. Den Gamle By i Aarhus.
Jeg har også skrevet til Arkitektskolen: en arkitektopmåling vil være en god øvelse for de studerende og være noget at bevare for eftertiden, sammen med de gode historier. De skal jo stadig lære at tegne.
Desværre nåede det ene skur at bli' revet ned i går morges, inden jeg havde fået mailen fra Den Gamle By i Aarhus om, at de er interesserede i at overtage.
Her til morgen ringede en tømrer deroverfra med nogle spørgsmål om, hvordan skurene var bygget.
De giver nok endelig besked på mandag.




tirsdag den 16. november 2010

Musikalsk jamaften i SSF den 9. december kl. 19


Under denne charmerende & kapable gamle drengs musikalske ledelse skal det nok blive en fornøjelig aften i det gamle klubhus.
Jørgen 'Langhår' opfordrer alle klubbens musikalske medlemmer til at komme ned og lufte deres instrumenter sammen med ham, Jonas og Lone, der vil fungere som backing band.
Jørgen har fået ok fra både Karin og Eva og regner bestemt med også at lokke John Frisch med.

Vi har fået have!

Til min store forundring har jeg fået tildelt en go' bid af Juhls gamle have. Kent fik den anden del. Så nu er Fruen & Hanne & Kent & jeg blevet naboer og kommet på arbejde; der er godtnok enormt meget skvalderkål, der skal fjernes!
Hanne er allerede gået i gang og har sammen med Kent tegnet en gennemtænkt haveplan for den nielsenske del af idyllen.



Skurene er et kapitel for sig. Hanne & Kent vil bare af med det gamle og have noget nyt. Det kan jeg sådan set godt forstå. Jeg tror, de er til kolonihave med lidt mere plads end de små, lavloftede rum i de gamle skure. De er mere charmerende end praktiske, sådan lidt 'Den gamle By i Aarhus'.



Det skraverede skal fjernes. Men det lille skur midt i er fint. Det håber vi at få lov til at beholde.

Det lille skur er fint, når eternitten og skramlet kommer væk. 
Skuret i vores ende er meget grimt nu, når man ser det fra SSF, med bølgeeternit og plastictag. Det kan jeg godt forstå, havneudvalget gerne vil af med. Men inde bag de grimme plader er der faktisk et lille solidt og velbygget skur, som vi gerne vil bevare og sætte i stand. Jeg har været oppe og trampe på taget. Det er solidt nok, men trænger til nyt tagpap. Gulvet er solid egeparket i fin stand. Hele huset er tørt og godt, uden råd og fugtig lugt.
Vi vil have en mere åben afgrænsning med bærbuske ind mod klubben. Man skal kunne kigge ind i haven. De gamle stubbe skal væk og krattet ryddes lidt.

mandag den 1. november 2010

Administrationsprogram til foreninger

På foreningens nylig overståede generalforsamling blev der nævnt en udgift til administrationsprogram på over 100.000 kr. Da jeg nævnte, at Sejlunionen selvfølgelig har lavet noget til klubberne, der er meget billigere, blev jeg nærmest pebet ud.
Det ville jo godt nok være dumt, om de ikke havde, med alle de foreninger, vi har i Danmark. For nogle år siden udviklede sportsklubber og foreninger da også sammen med div. leverandører det første af slagsen og i dag er det så firmaet Maconomy, med mange års erfaring i administrationsprogrammer,  der i samarbejde med Sejlunionen, Dansk Idrætsforbund og DGI står for et webbaseret administrationsprogram, til 2.800 kr. om året for en forening som vores.
Hvor genialt det er, kan jeg ikke vurdere; jeg er ikke administrator. De skriver på demositet, at der er tæt ved 1.000 foreninger, der bruger systemet, så det kan da ikke være helt i skoven.
Jeg undrer mig bare lidt over, at der tilsyneladende ikke findes nogle moduler skræddersyet til sejlklubbers behov. På den anden side: de er sgu også forskellige allesammen, heldigvis.

tirsdag den 26. oktober 2010

SSFs nye website

For 20.000 kr. kan Sundby Sejlforening få et velfungerende og veldokumenteret website med en fornuftig manual. Det betyder, at vi ikke, som nu, er afhængig af én enkelt person, men at stort set enhver med en smule computererfaring vil kunne videreføre og håndtere websitet ud fra brugsanvisningen.
Et velfungerende website vil give foreningen en mere dynamisk kommunikation og et højere aktivitetsniveau, til glæde for alle, også de, der ikke er på nettet.
Det vil, som vores ansigt udadtil, også bidrage til en højere stjerne hos potentielle nye medlemmer, sponsorer og bevilgende myndigheder og være med til at placere SSF på landkortet i det hele taget.
 Et godt website skal kunne opdateres og indeholde bidrag fra alle hjørner af SSF: Kapsejlads, røgerlaug, kajakker, ungdom, pensionister… Enhver gruppe skal kunne få deres eget hjørne og deres egen adgangskode
 Alle skal kunne abonnere på nyhedsbreve for de hjørner af foreningens aktiviteter, de er interesserede i. Det betyder, at man ikke selv skal gå ind på websitet, men får en e-mail i sin egen postkasse, så snart der er noget nyt. En mail med et link, man bare klikker på, så er man inde på sitet og  kan læse om det sidste nye.
Vores nye website skal også rumme alle former for debatter, diskussioner og erfaringsudvekslinger (der findes ikke dumme spørgsmål, kun dumme svar...)
Websitet skal være vores historiske arkiv. Sådan som vores website fungerer lige nu, primitivt baseret på Microsoft Word, overskriver Poul hver gang med ny tekst. Det betyder, at informationerne ikke bliver gemt og ikke er søgbare, at intet af vores historie bliver bevaret. I dag har vi alle de gamle blade inde på kontoret, fint indbundet i tykke bind. Det tager tid at finde det man leder efter, men det er der, for den tålmodige. På vores nuværende website er der intet, der bliver gemt. Vi bliver historieløse.
Vores nye website skal selvfølgelig bevare vores historie endnu bedre end bladet, i tekst & billeder, med en effektiv og hurtig søgefunktion. Martin vil gerne bygge vores site op i det program, der hedder DRUPAL. Det bruges bl.a. af dagbladet Information, som har en meget brugervenlig og effektiv søgefunktion, der pt. går 12 år tilbage.

Lad os nu få den bedding op at køre!





Hvis det er helt hat og briller, kan lauget da bare lukke og slukke om nogle år. Men jeg synes det minimum skal have tre års chance, så folk kan høre om det og vænne sig til det gode tilbud. Hvis derimod beddingen bliver nedlagt nu, så ser vi den ALDRIG MERE.

Eva


Heidi, Eva, Jørgen, John m.fl. stillede forslag til generalforsamlingen om at lave et beddingslaug af medlemmer, der skulle stå for drift & vedligehold af bedding, vogn & spil, fordi det er et stort aktiv for en havn og et naturligt centrum for mange ting omkring vore både, især de gamle. Og i nødstilfælde kan være redningen for en båd, der er sprunget læk eller har et tov i skruen, har mistet roret etc.
Forslaget blev vedtaget, så nu begynder arbejdet...

14 kroner om året pr. medlem

Jeg synes der er rigtigt mange situationer hvor vognmanden bare ikke duer, senest da ”Svava” skulle søsættes efter at ha’ stået på land et år.
Nu var der ikke motor i båden men hvis der havde været, havde de været nødt til at pille den ud først. Aptering og elinstallationer tager også skade, når man er nødt til at lade båden synke og bordfylde.

På slæbestedet kan man uden problemer tage både op med mast på. Det kan vognmanden vistnok også, men jeg tror nu nok, at jeg ville rigge af inden.
Jeg har indtil for en halv snes år siden brugt slæbestedet og selv sat min båd på land, med traktor & donkraft og det er godt nok besværligt, men jeg har altid hygget mig med dette arbejde, især når ’Mai’ skulle i vandet.

’Mai’, der er en gammel træbåd, har meget bedre af at komme op og ned på denne måde i stedet for at blive trykket og brækket fra hinanden. Især når den skal op, er det flere gange sket at den enten er blevet løftet i roret, eller også er stropperne sat så langt ude at agterstavnen er gået fra hinanden.

Nu er det jo ikke kun os med træbåde der kan have glæde af slæbestedet; jeg talte med Mogens der har en lille motorbåd liggende ved midterbroen. Han skulle have skiftet zinkannoder og skulle betale 1200 kr. til vognmanden hvis han skulle ordne dette lille problem. Sådan kunne jeg blive ved.

Da det er økonomi der styrer bestyrelsen skal vi også tænke på hvad vi kan foreslå i den forbindelse. Jeg ved ikke hvad det koster, men der har været nævnt et beløb på 14.000 kr. pr. år. Det er mindre end 14 kr. pr medlem. Men hvis vi kunne argumentere med indtægter som 200-300 kr. pr. ophaling, vil vi nok have lettere ved at få forslaget igennem. Det kunne så også bevirke at flere ville bruge slæbestedet.

Sluttelig vil jeg lige nævne, at vi skal huske at spørge hvad bestyrelsen har af planer for slæbestedet. Jeg er bange for at vores formand har en skjult dagsorden med en flydebro eller noget lignende. Hvad vi skal bruge ekstra pladser til er mig en gåde. Hvis de foreslåede kontingentforhøjelser går igennem, vil jeg da overveje at finde noget billigere.

Venlig hilsen
Jørgen

Tage bådene op i fællesskab

Hej!  Svend Erik  
  
Sørme en enkel og god fællesaktivitet som vi har savnet og som vil gavne det fællesskab som er forsvundet fra slæbestedet, med vognmændenes virke i SSF.
Vi må finde ud af, hvor mange både de kan tage op i timen og hvad det koster. 
Der kunne hurtigt spares til nye skinner på nord og syd og vi ville få SSFs sikkerhedsberedskab op at stå som en ekstra gevinst.  En rigtig god ide, lad os få den med i generalforsamlingsdebatten.

Venlig hilsen
Henning.

Når båden skal på land

I FREM ude i Svanemøllen tager man bådene på land på beddingvognen, og så løfter vognmanden dem resten af vejen.
Man deles om at tage mange både samme dag, så der er hænder nok til at vognmanden er på timeløn.
Jeg er sikker på, sådan en dag også er med til at give et godt sammenhold i en forening, når man har gået og arbejdet sammen og hygget sig med at tage både op, måske spist frokost sammen, drukket kaffe eller en lille øl.

Der må være nogle muligheder. I SSF bruger vi trods alt næsten 400.000 kr. om året på vognmand...

fredag den 22. oktober 2010

Afskedsreception for en trofast gammel dame

Tom Bender foreslog på medlemsmødet, at når vi nu skal af med hende, skal det foregå med manér. Det er vi mange, der er helt med på. Der må nedsættes en festkomité.
Men hun skal også præsenterer sig fra sin bedste side. Det sætter ældre damer stor pris på. Som hun står nu, kan vi ikke være bekendt at aflevere.
Båden skal gøres ren og der skal ryddes op, så det, der hører til, også er der. Også gerne det, vi ikke selv har brugt længe.
Alle de gamle Øveballesejl skal vel også med, og cockpitpresening, den rustfri bøjle, hvis den stadig findes.
Vognen vil Ole også meget gerne have med.

Besøg fra Roskilde Produktionsskole

I dag har Ole og nogle af hans elever fra Roskilde Produktionsskoles maritime linie været i SSF for selv at se vores gamle Øveballe. Jeg gav dem en grundig fremvisning. De havde forventet et tvivlsomt vrag og spurgte forundred hvorfor vi dog ville af med det smukke skiv? De var begejstrede og glædede sig til at få den gamle dame hjem på museumshavnen i Roskilde og få skrabet den helt ned indvendig, så de ku' se præcist, hvordan den har det. Den ville aldrig mere blive malet indvendig, men blot behandlet med olie og trætjære. Ikke mere maling, der kan skjule grimme ting.
Til foråret, når de andre både var ude af værkstedet, ville  der være god plads inde til den gamle dame.

Ole & eleverne var grundige

Ole spurgte pænt først, inden den gode kniv kom frem. 

Båden er meget tør efter to år på land. Ole regnede med,  den dårlige stævn var skyld i meget af utætheden. Den skulle nok snart skiftes.
Den lille runde pind til venstre bidrager til at holde vandet ude. Den kan nu tages ud med to fingre.

Men først skulle Ole, med huen, der tog masser af billeder i sin grundige undersøgelse, forelægge projektet for sin høje chef. Han var nu ret sikker på at kunne komme med et positivt svar inden vores generalforsamling.

tirsdag den 19. oktober 2010

En ordentlig havn har da et slæbested...

Heidi & Eva arbejder på at få et laug op at stå omkring slæbestedet. Det skal være en gruppe folk, der gider at bruge noget tid på at sætte sig ind i sagerne og lære at betjene spil etc., så vi ikke er afhængige af de to-tre mennesker, der pt. må betjene grejet.
Bestyrelsen vil nedlægge slæbestedet, fordi det koster for meget i forsikring og aldrig bliver brugt. Men det er jo blandt andet fordi det er så bøvlet at finde dem, der har nøglen til spillet og må bruge det.
Hvis nu alle interesserede lærte at bruge grejet, ville det både være nemmere at finde kyndige folk i situationen og vi ville holde nogle maritime traditioner i hævd.
Det ville da heller ikke være af vejen at kunne trække en havarist eller en mindre reperation på land et par dage...

Vores slæbested

Jeg snakkede med Gorm fra De Fæle, som jeg tit møder på mit gymnastikhold: I FREM ude i Svanemøllehavnen trækker man bådene op på slæbestedsvognen, og når båden er på land, løfter vognmanden den resten af vejen. Man deles om at tage mange både samme dag, så der  er hænder nok til at vognmanden er på timeløn. 
Jeg er sikker på, sådan en dag også er med til at give et godt sammenhold i en forening, når man har gået sammen en dag og haft det sjovt med at tage hinandens både op.
Jeg må lave lidt research på sagen. I SSF bruger vi næsten 400.000 kr. om året på vognmand & kran. Hvis nu man ku' finde en anden måde, hvor man både ku' ha' det sjovt og spare nogle penge...

mandag den 4. oktober 2010

Sejlerskolens afslutning

"Vi har en ganske særlig deal, med herren over skyen;
På mandagsholdet kan han glemme, at gi' slip på bygen.
Og konkurrere gør vi ej,
når blot den første båd er mig.
Lidt baghjul til andre gør dagen en fest,
Det er nemt at vær' ydmyg når man er bedst."
De nye motorbådssejlere med instruktørerne Ib og Yngve på fløjene
Med gallamiddag, nye SSF bluser til alle og en lille sang. Du får et enkelt vers: Aner man lidt trang til ædel kappestrid her?
Og de nyuddannede fra Tøsen, Banditten & Tyveknægten

DFÆLs sommertræf i Sundby

På min træbådsblog kommer der en stribe billeder og små historier fra årets  supertræf i Sundby, da Dansk Forening for Ældre Lystbåde samlede 65 smukke gamle både i vores havn i begyndelsen af juli.
Lige nu kan du læse om 'Søslaget i søndre bassin'.

torsdag den 30. september 2010

Så er instruktøren også glad




Når eleverne består. Det gjorde Stine og alle de andre i lørdags.
Stine blev rost for sin bomning. Hun er også god.
På fredag er der duelighedsbeviser & fest i klubhuset, når sejlerskole slutter for denne sæson.

mandag den 27. september 2010

Nu ska' vi ha' noet kapsejlads i SSF

Jeg synes, at vi til næste år skal se at få gang i en eller anden form for kapsejlads i klubben. Men jeg er ikke så sikker på, den rigtige måde er at starte med match race (måske lugter det også lidt af, at en lille gruppe unge nu er ved at være for gamle til at sejle Yngling?)
Vi skal satse på alle aldersgrupper. Der er faktisk interesse, men mange står fremmede over for kapsejlads og ved ikke rigtigt hvad det indebærer. Det gælder også de fleste elever fra sejlerskolen, men mange er meget tændt på muligheden (men har jo ikke selv båd endnu).

Jeg vil foreslå en kapsejladsoverbygning på sejlerskolen: Vi sætter den nye Mora, der pt. hedder Nielsen, af til kapsejlads i Kastrup hver torsdag aften i næste sæson, for hvem, der måtte være interesseret i at lære den sjoveste leg på vandet.
På vores nye website, der forhåbentligvis snart bliver en realitet, nu selv formanden har set lyset, skriver deltagerne jævnligt om deres oplevelserne på banerne og lægger billeder ud. 
Vi laver spilerkursus og anden decideret træning efter behov. Her er der muligheder for mange interessante billeder... 
Kapsejladschefen kom engang til et bestyrelsesmøde med et spændende bud på vinterarrangementer om kapsejladsregler. Det skal vi også have. Sammen med en side på nettet med spørgsmål & svar.

Når vi så har fået lidt kapsejladsmiljø og der er nogle, der viser interesse, vil der måske kunne skabes interesse for matchrace.
Nu snakker vi om Old Boys i spækhuggerne; vi kunne da vel også sejle en form for matchrace i huggerne, som en introduktion til den nye leg på vandet? Hva' siger Marc & Christian? Det ved I noget om.

Jeg tror, de SSF både, der deltog i DFÆL kapsejladserne i sommer, vil huske oplevelsen længe, og  drømmer om mer'! 

søndag den 19. september 2010

En bedre middag ...

Jeg tror hun har fået skovdue til middag, vores ti år gamle havnekat på søndre mole. Hun holder sig godt.

onsdag den 15. september 2010

Øveballens skæbne

Den 30.september er der medlemsmøde i klubhuset, med to punkter på dagsordenen:
  • Foreningens blad og website. Det vender jeg tilbage til ved en senere lejlighed.
  • Øveballens fremtid.
Jeg synes, Øveballen har fortjent bedre end at ende som en del af værtshuslivet i SSF, som bestyrelsen vil foreslå.
På den anden side har både William & jeg rigeligt at gøre i forvejen og vi kan ikke løfte opgaven alene.
Nu er der brug for at lægge alle gode hoveder i blød: Hva' gør vi?
I mellemtiden lige en håndfuld billeder, så vi véd, hva' vi snakker om:

Bollen - ka' bruges til meget!


Her er en ordentlig flok unger på oplevelse en sommermorgen.