søndag den 5. oktober 2008

Instruktør på Sejlerskolen


Jan Lauridsen, skolechef


Thomas, fhv. skolechef Ulla og Ole


Bjarne, vikar

Claus & Alex


William forklarer...


Karin & Claus


Poul & Karin

SSFs sejlerskole er en succes. Det betyder, at vi i næste sæson faktisk mangler 2-3 instruktører på de 3 spækhuggere, vi kommer til at råde over i 2009. Så hvis du har en rimelig sejlererfaring og kunne tænke dig at bruge et par timer en aften om ugen på at lære andre at sejle, vil vi meget gerne høre fra dig.

Især hvis du også er lidt til kapsejlads. Med 3 klassebåde i sejlerskolen er jeg sikker på, en harestart og lidt ræs en gang om ugen vil være populært hos eleverne.
Jeg drømmer også om et spilerkursus, gerne for sejlere, der har fået duelighedsbevis, men aldrig har stiftet bekendtskab med praktisk spilersejlads. Vi har det meste af grejet allerede.

Sejlerskolen bruger klubbens motorbåd Bollen til undervisning af de motorbåds interesserede, så den mulighed er der også.

Som instruktør i SSFs sejlerskole bliver du medlem af et team i bestandig udvikling både i undervisning og socialt og du er med til at få nye medlemmer ind i SSF. Tag en snak med instruktørerne. Du kan møde dem sammen med eleverne ved skolebådene hverdagsaftner ved 18 tiden i sæsonen eller til foråret i skoleteltet, hvor bådene bliver klargjort af eleverne under instruktørernes vejledning. Vi gir' gerne en kop kaffe i teltet, så læg vejen forbi under forårsklargøringen...

lørdag den 4. oktober 2008

Sejlerskoleafslutning


Alle de nye motorbådssejlere med instruktører

Selbådsfolket var i overtal, med instruktører.

Så har årets nye sejlere fået deres diplomer. I fredags var der middag (sprængt oksekød m. surt) i klubhuset med uddeling af diplomer & duelighedsbeviser, der i dag er fine plastickort med billede på, som alle de andre, vi render rundt med i tegnebogen.
Der var 27 nye sejlere, der fik det eftertragtede bevis i år, så det er en pæn stor sejlerskole, vi har i SSF.


Desværre går sejlerskolens populære klenodie ud af drift til næste år, idet Øveballen skal gennem en større istandsættelse. Der skal skiftes nogle bord, spant og bundstokke, inden den gamle dame igen kan sejle med elever.
Så hvis du, kære læser, kender til en bådebygger af den gamle skole, der mangler noget at rive i, som supervisor for os, der skal renovere Øveballen, hører vi meget gerne fra dig.

Flot kurv


Jeg aner ikke, hvem der kører på den tunge, gule, fhv. postcykel, der forleden stod på cykelparkeringen ved klubhuset, men cykelkurven er flot!

søndag den 7. september 2008

Amager Cup 2008




Vi måtte nøjes med fornøjelsen ved en dejlig dag på vandet


Kristian gik til præmiebordet

Der deltog kun 2 både fra vores forening i årets Amager September Cup, Allan, Niels & mig i Blue S og og i den nyrenoverrede karavel T.N.T Lars & Kristian med 2 gaster.
I Blue S klumrede vi i navigationen (hastværk er lastværk) og udgik, og T.N.T vandt deres løb i suveræn stil.
Vi skal stå tidligere op for at vinde over Kristian & Lars. Så nu har vi lovet hinanden, at næste gang møder vi en time før og er ude ved startlinien senest 20 minutter før start, med god tid til at plotte banen ind på kortet og lægge taktikken over en kop kaffe, så der ikke er stress på.
Husk det nu, drenge...

tirsdag den 19. august 2008

Old Boys 2008, sidste del


Og kvajeprisen gik til...


De bedste, denne gang


1. præmie & den gamle stok











































Old Boys 2008


På lænseren må fokken spiles med hånden





En begejstret tilskuer...

Forsyninger til dommerbåden og nye folk til ynglingene

Så skiftes der besætning

Holdet der vandt æren & stokken




Kristian lægger mærker ud

Jeg tror, det er søndagens første start

Der blev kæmpet bravt og ikke givet ved dørene

Vi sejlere er altid glade for at se kvinderne på banen

Én gang om året har alle de gamle drenge og hal' så mange meget yngre kvinder chancen for at vise, det ikke kun er snak, når de praler af deres bedrifter på kapsejladsbanerne: Midt i august sejles der Old Boys Cup i SSF, i ynglinge. Banen er så kort at der kan sejles 6 sejladser på en dag. Der gås til makronerne og ingen behøver at kede sig.
Så snart en sejlads er ved at være i mål, er næste hold på vej i gummibåden og ynglingene skifter besætning på vandet, så såre de er taget i mål.

Jeg var så heldig at kunne låne en lille gummibåd at fotografere fra om søndagen. Her kan du se en lille del af de mange billeder. Der kommer flere, når jeg får tid.

Kommentarer fra deltagerne i weekendens strabadser er meget velkomne.