mandag den 4. oktober 2010

Sejlerskolens afslutning

"Vi har en ganske særlig deal, med herren over skyen;
På mandagsholdet kan han glemme, at gi' slip på bygen.
Og konkurrere gør vi ej,
når blot den første båd er mig.
Lidt baghjul til andre gør dagen en fest,
Det er nemt at vær' ydmyg når man er bedst."
De nye motorbådssejlere med instruktørerne Ib og Yngve på fløjene
Med gallamiddag, nye SSF bluser til alle og en lille sang. Du får et enkelt vers: Aner man lidt trang til ædel kappestrid her?
Og de nyuddannede fra Tøsen, Banditten & Tyveknægten

DFÆLs sommertræf i Sundby

På min træbådsblog kommer der en stribe billeder og små historier fra årets  supertræf i Sundby, da Dansk Forening for Ældre Lystbåde samlede 65 smukke gamle både i vores havn i begyndelsen af juli.
Lige nu kan du læse om 'Søslaget i søndre bassin'.

torsdag den 30. september 2010

Så er instruktøren også glad




Når eleverne består. Det gjorde Stine og alle de andre i lørdags.
Stine blev rost for sin bomning. Hun er også god.
På fredag er der duelighedsbeviser & fest i klubhuset, når sejlerskole slutter for denne sæson.

mandag den 27. september 2010

Nu ska' vi ha' noet kapsejlads i SSF

Jeg synes, at vi til næste år skal se at få gang i en eller anden form for kapsejlads i klubben. Men jeg er ikke så sikker på, den rigtige måde er at starte med match race (måske lugter det også lidt af, at en lille gruppe unge nu er ved at være for gamle til at sejle Yngling?)
Vi skal satse på alle aldersgrupper. Der er faktisk interesse, men mange står fremmede over for kapsejlads og ved ikke rigtigt hvad det indebærer. Det gælder også de fleste elever fra sejlerskolen, men mange er meget tændt på muligheden (men har jo ikke selv båd endnu).

Jeg vil foreslå en kapsejladsoverbygning på sejlerskolen: Vi sætter den nye Mora, der pt. hedder Nielsen, af til kapsejlads i Kastrup hver torsdag aften i næste sæson, for hvem, der måtte være interesseret i at lære den sjoveste leg på vandet.
På vores nye website, der forhåbentligvis snart bliver en realitet, nu selv formanden har set lyset, skriver deltagerne jævnligt om deres oplevelserne på banerne og lægger billeder ud. 
Vi laver spilerkursus og anden decideret træning efter behov. Her er der muligheder for mange interessante billeder... 
Kapsejladschefen kom engang til et bestyrelsesmøde med et spændende bud på vinterarrangementer om kapsejladsregler. Det skal vi også have. Sammen med en side på nettet med spørgsmål & svar.

Når vi så har fået lidt kapsejladsmiljø og der er nogle, der viser interesse, vil der måske kunne skabes interesse for matchrace.
Nu snakker vi om Old Boys i spækhuggerne; vi kunne da vel også sejle en form for matchrace i huggerne, som en introduktion til den nye leg på vandet? Hva' siger Marc & Christian? Det ved I noget om.

Jeg tror, de SSF både, der deltog i DFÆL kapsejladserne i sommer, vil huske oplevelsen længe, og  drømmer om mer'! 

søndag den 19. september 2010

En bedre middag ...

Jeg tror hun har fået skovdue til middag, vores ti år gamle havnekat på søndre mole. Hun holder sig godt.

onsdag den 15. september 2010

Øveballens skæbne

Den 30.september er der medlemsmøde i klubhuset, med to punkter på dagsordenen:
  • Foreningens blad og website. Det vender jeg tilbage til ved en senere lejlighed.
  • Øveballens fremtid.
Jeg synes, Øveballen har fortjent bedre end at ende som en del af værtshuslivet i SSF, som bestyrelsen vil foreslå.
På den anden side har både William & jeg rigeligt at gøre i forvejen og vi kan ikke løfte opgaven alene.
Nu er der brug for at lægge alle gode hoveder i blød: Hva' gør vi?
I mellemtiden lige en håndfuld billeder, så vi véd, hva' vi snakker om:

Bollen - ka' bruges til meget!


Her er en ordentlig flok unger på oplevelse en sommermorgen.