Heidi & Eva arbejder på at få et laug op at stå omkring slæbestedet. Det skal være en gruppe folk, der gider at bruge noget tid på at sætte sig ind i sagerne og lære at betjene spil etc., så vi ikke er afhængige af de to-tre mennesker, der pt. må betjene grejet.
Bestyrelsen vil nedlægge slæbestedet, fordi det koster for meget i forsikring og aldrig bliver brugt. Men det er jo blandt andet fordi det er så bøvlet at finde dem, der har nøglen til spillet og må bruge det.
Hvis nu alle interesserede lærte at bruge grejet, ville det både være nemmere at finde kyndige folk i situationen og vi ville holde nogle maritime traditioner i hævd.
Det ville da heller ikke være af vejen at kunne trække en havarist eller en mindre reperation på land et par dage...
tirsdag den 19. oktober 2010
Vores slæbested
Jeg snakkede med Gorm fra De Fæle, som jeg tit møder på mit gymnastikhold: I FREM ude i Svanemøllehavnen trækker man bådene op på slæbestedsvognen, og når båden er på land, løfter vognmanden den resten af vejen. Man deles om at tage mange både samme dag, så der er hænder nok til at vognmanden er på timeløn.
Jeg er sikker på, sådan en dag også er med til at give et godt sammenhold i en forening, når man har gået sammen en dag og haft det sjovt med at tage hinandens både op.
Jeg er sikker på, sådan en dag også er med til at give et godt sammenhold i en forening, når man har gået sammen en dag og haft det sjovt med at tage hinandens både op.
Jeg må lave lidt research på sagen. I SSF bruger vi næsten 400.000 kr. om året på vognmand & kran. Hvis nu man ku' finde en anden måde, hvor man både ku' ha' det sjovt og spare nogle penge...
mandag den 4. oktober 2010
Sejlerskolens afslutning
![]() |
| De nye motorbådssejlere med instruktørerne Ib og Yngve på fløjene |
![]() |
| Og de nyuddannede fra Tøsen, Banditten & Tyveknægten |
DFÆLs sommertræf i Sundby
På min træbådsblog kommer der en stribe billeder og små historier fra årets supertræf i Sundby, da Dansk Forening for Ældre Lystbåde samlede 65 smukke gamle både i vores havn i begyndelsen af juli.
Lige nu kan du læse om 'Søslaget i søndre bassin'.
Lige nu kan du læse om 'Søslaget i søndre bassin'.
torsdag den 30. september 2010
Så er instruktøren også glad
Når eleverne består. Det gjorde Stine og alle de andre i lørdags.
Stine blev rost for sin bomning. Hun er også god.
På fredag er der duelighedsbeviser & fest i klubhuset, når sejlerskole slutter for denne sæson.
mandag den 27. september 2010
Nu ska' vi ha' noet kapsejlads i SSF
Jeg synes, at vi til næste år skal se at få gang i en eller anden form for kapsejlads i klubben. Men jeg er ikke så sikker på, den rigtige måde er at starte med match race (måske lugter det også lidt af, at en lille gruppe unge nu er ved at være for gamle til at sejle Yngling?)
Vi skal satse på alle aldersgrupper. Der er faktisk interesse, men mange står fremmede over for kapsejlads og ved ikke rigtigt hvad det indebærer. Det gælder også de fleste elever fra sejlerskolen, men mange er meget tændt på muligheden (men har jo ikke selv båd endnu).
Jeg vil foreslå en kapsejladsoverbygning på sejlerskolen: Vi sætter den nye Mora, der pt. hedder Nielsen, af til kapsejlads i Kastrup hver torsdag aften i næste sæson, for hvem, der måtte være interesseret i at lære den sjoveste leg på vandet.
På vores nye website, der forhåbentligvis snart bliver en realitet, nu selv formanden har set lyset, skriver deltagerne jævnligt om deres oplevelserne på banerne og lægger billeder ud.
Vi laver spilerkursus og anden decideret træning efter behov. Her er der muligheder for mange interessante billeder...
Kapsejladschefen kom engang til et bestyrelsesmøde med et spændende bud på vinterarrangementer om kapsejladsregler. Det skal vi også have. Sammen med en side på nettet med spørgsmål & svar.
Når vi så har fået lidt kapsejladsmiljø og der er nogle, der viser interesse, vil der måske kunne skabes interesse for matchrace.
Nu snakker vi om Old Boys i spækhuggerne; vi kunne da vel også sejle en form for matchrace i huggerne, som en introduktion til den nye leg på vandet? Hva' siger Marc & Christian? Det ved I noget om.
Jeg tror, de SSF både, der deltog i DFÆL kapsejladserne i sommer, vil huske oplevelsen længe, og drømmer om mer'!
søndag den 19. september 2010
En bedre middag ...
Jeg tror hun har fået skovdue til middag, vores ti år gamle havnekat på søndre mole. Hun holder sig godt.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)







