tirsdag den 26. oktober 2010

14 kroner om året pr. medlem

Jeg synes der er rigtigt mange situationer hvor vognmanden bare ikke duer, senest da ”Svava” skulle søsættes efter at ha’ stået på land et år.
Nu var der ikke motor i båden men hvis der havde været, havde de været nødt til at pille den ud først. Aptering og elinstallationer tager også skade, når man er nødt til at lade båden synke og bordfylde.

På slæbestedet kan man uden problemer tage både op med mast på. Det kan vognmanden vistnok også, men jeg tror nu nok, at jeg ville rigge af inden.
Jeg har indtil for en halv snes år siden brugt slæbestedet og selv sat min båd på land, med traktor & donkraft og det er godt nok besværligt, men jeg har altid hygget mig med dette arbejde, især når ’Mai’ skulle i vandet.

’Mai’, der er en gammel træbåd, har meget bedre af at komme op og ned på denne måde i stedet for at blive trykket og brækket fra hinanden. Især når den skal op, er det flere gange sket at den enten er blevet løftet i roret, eller også er stropperne sat så langt ude at agterstavnen er gået fra hinanden.

Nu er det jo ikke kun os med træbåde der kan have glæde af slæbestedet; jeg talte med Mogens der har en lille motorbåd liggende ved midterbroen. Han skulle have skiftet zinkannoder og skulle betale 1200 kr. til vognmanden hvis han skulle ordne dette lille problem. Sådan kunne jeg blive ved.

Da det er økonomi der styrer bestyrelsen skal vi også tænke på hvad vi kan foreslå i den forbindelse. Jeg ved ikke hvad det koster, men der har været nævnt et beløb på 14.000 kr. pr. år. Det er mindre end 14 kr. pr medlem. Men hvis vi kunne argumentere med indtægter som 200-300 kr. pr. ophaling, vil vi nok have lettere ved at få forslaget igennem. Det kunne så også bevirke at flere ville bruge slæbestedet.

Sluttelig vil jeg lige nævne, at vi skal huske at spørge hvad bestyrelsen har af planer for slæbestedet. Jeg er bange for at vores formand har en skjult dagsorden med en flydebro eller noget lignende. Hvad vi skal bruge ekstra pladser til er mig en gåde. Hvis de foreslåede kontingentforhøjelser går igennem, vil jeg da overveje at finde noget billigere.

Venlig hilsen
Jørgen

Tage bådene op i fællesskab

Hej!  Svend Erik  
  
Sørme en enkel og god fællesaktivitet som vi har savnet og som vil gavne det fællesskab som er forsvundet fra slæbestedet, med vognmændenes virke i SSF.
Vi må finde ud af, hvor mange både de kan tage op i timen og hvad det koster. 
Der kunne hurtigt spares til nye skinner på nord og syd og vi ville få SSFs sikkerhedsberedskab op at stå som en ekstra gevinst.  En rigtig god ide, lad os få den med i generalforsamlingsdebatten.

Venlig hilsen
Henning.

Når båden skal på land

I FREM ude i Svanemøllen tager man bådene på land på beddingvognen, og så løfter vognmanden dem resten af vejen.
Man deles om at tage mange både samme dag, så der er hænder nok til at vognmanden er på timeløn.
Jeg er sikker på, sådan en dag også er med til at give et godt sammenhold i en forening, når man har gået og arbejdet sammen og hygget sig med at tage både op, måske spist frokost sammen, drukket kaffe eller en lille øl.

Der må være nogle muligheder. I SSF bruger vi trods alt næsten 400.000 kr. om året på vognmand...

fredag den 22. oktober 2010

Afskedsreception for en trofast gammel dame

Tom Bender foreslog på medlemsmødet, at når vi nu skal af med hende, skal det foregå med manér. Det er vi mange, der er helt med på. Der må nedsættes en festkomité.
Men hun skal også præsenterer sig fra sin bedste side. Det sætter ældre damer stor pris på. Som hun står nu, kan vi ikke være bekendt at aflevere.
Båden skal gøres ren og der skal ryddes op, så det, der hører til, også er der. Også gerne det, vi ikke selv har brugt længe.
Alle de gamle Øveballesejl skal vel også med, og cockpitpresening, den rustfri bøjle, hvis den stadig findes.
Vognen vil Ole også meget gerne have med.

Besøg fra Roskilde Produktionsskole

I dag har Ole og nogle af hans elever fra Roskilde Produktionsskoles maritime linie været i SSF for selv at se vores gamle Øveballe. Jeg gav dem en grundig fremvisning. De havde forventet et tvivlsomt vrag og spurgte forundred hvorfor vi dog ville af med det smukke skiv? De var begejstrede og glædede sig til at få den gamle dame hjem på museumshavnen i Roskilde og få skrabet den helt ned indvendig, så de ku' se præcist, hvordan den har det. Den ville aldrig mere blive malet indvendig, men blot behandlet med olie og trætjære. Ikke mere maling, der kan skjule grimme ting.
Til foråret, når de andre både var ude af værkstedet, ville  der være god plads inde til den gamle dame.

Ole & eleverne var grundige

Ole spurgte pænt først, inden den gode kniv kom frem. 

Båden er meget tør efter to år på land. Ole regnede med,  den dårlige stævn var skyld i meget af utætheden. Den skulle nok snart skiftes.
Den lille runde pind til venstre bidrager til at holde vandet ude. Den kan nu tages ud med to fingre.

Men først skulle Ole, med huen, der tog masser af billeder i sin grundige undersøgelse, forelægge projektet for sin høje chef. Han var nu ret sikker på at kunne komme med et positivt svar inden vores generalforsamling.

tirsdag den 19. oktober 2010

En ordentlig havn har da et slæbested...

Heidi & Eva arbejder på at få et laug op at stå omkring slæbestedet. Det skal være en gruppe folk, der gider at bruge noget tid på at sætte sig ind i sagerne og lære at betjene spil etc., så vi ikke er afhængige af de to-tre mennesker, der pt. må betjene grejet.
Bestyrelsen vil nedlægge slæbestedet, fordi det koster for meget i forsikring og aldrig bliver brugt. Men det er jo blandt andet fordi det er så bøvlet at finde dem, der har nøglen til spillet og må bruge det.
Hvis nu alle interesserede lærte at bruge grejet, ville det både være nemmere at finde kyndige folk i situationen og vi ville holde nogle maritime traditioner i hævd.
Det ville da heller ikke være af vejen at kunne trække en havarist eller en mindre reperation på land et par dage...

Vores slæbested

Jeg snakkede med Gorm fra De Fæle, som jeg tit møder på mit gymnastikhold: I FREM ude i Svanemøllehavnen trækker man bådene op på slæbestedsvognen, og når båden er på land, løfter vognmanden den resten af vejen. Man deles om at tage mange både samme dag, så der  er hænder nok til at vognmanden er på timeløn. 
Jeg er sikker på, sådan en dag også er med til at give et godt sammenhold i en forening, når man har gået sammen en dag og haft det sjovt med at tage hinandens både op.
Jeg må lave lidt research på sagen. I SSF bruger vi næsten 400.000 kr. om året på vognmand & kran. Hvis nu man ku' finde en anden måde, hvor man både ku' ha' det sjovt og spare nogle penge...