![]() |
| Bent & datter hjælpes ad. En stor, langhåret malerulle er hurtigere, men ikke særlig børnevenlig. |
søndag den 24. juni 2012
Gi' dit skur en omgang!
Skt. Hans aften 2012
Lidt fugtigt, både ude og indvortes, lidt køligt, blæsende... Men vi fik da drukket rødvinen og grillet vores lammepølser. Der var ikke den store trængsel ved bordene og grillen på søndre mole i år og flere søgte tilflugt i masteskuret og under træerne.
Efter bålet (vi gik glib af formandens tale) tog vi en jakke på og fortsatte festen i Hanne & Kents have. Skyerne klarede op, vinden lagde sig og da vi brød op var klokken sgu blevet over midnat...
mandag den 18. juni 2012
Ny båd til Sokkelund
Sokkelund & frue har køvt ny båd, i erkendelse af at alderen trykker (man bli'r snart 70!) og hvis man skal fortsætte med at sejle må det gerne være nemmere og lidt mere komfortabelt.
Så vi har købt en smuk og meget velholdt IF'er i Sverige, nr. S-2209 fra 1976.
Sommerens projekt er at sejle den hjem fra Uppsala, et stykke nordvest for Stockholm, gennem Götakanalen og Trollhättankanalen.
Det bliver en tur med skiftende besætninger efter hvad vennerne nu har tid til.
Som Uno Almgren, der sælger båden til os, skriver: "Om du skall gå Göta kanal är det en trivsam resa. Men du skall inte ha bråttom! Njuta av resan i kanalen, mycket trevligt!"
IF'eren er som den nordiske folkebåd også tegnet af Tord Sundén. Men IF'eren er kravelbygget, ingen klink (desværre ej heller klukken!) og har en anden rig, der kan rebes, og den kan føre fok, genoa og spiler. Og så er det en aktiv klasse i Københavns området. Der er faktisk mange i SSF.
onsdag den 9. maj 2012
Så er vi i gang igen!
![]() |
| Standeren er sat på den nylakerede flagmast |
![]() |
| Kanolauget har skudt med alle kanoner |
![]() |
| Formanden har holdt tale på gelænderet, i år uden skolemester... med en sang |
![]() |
| Der er blomster i haverne og Karen har fotograferet dem allesammen |
![]() |
| Hun har også fotograferet en hare under Carolas bådstativ, så vores natur findes stadig. |
torsdag den 1. marts 2012
Saltholm, aka Øveballen, den gamle skolebåd
![]() |
| I første omgang bliver der ikke skiftet meget træ i klædningen, inden båden kommer i vandet. Men der er et par bundstokke, der skal skiftes. |
![]() |
| I går var William, Svend Hansen & jeg en tur i Roskilde, på Roskilde Produktionsskoles hjørne af Vikingeskibsmuseets værftsø. Skolen er i fuld gang med renoveringen af vores gamle skolebåd, den 74 år gamle gaffelriggede kragejolle 'Saltholm', gennem mange år kaldet 'Øveballen'. Skroget er strippet helt ned udvendigt og under vandlinien indvendigt, med en specialbygget varmelampe fra Wolf's Malervarefabrik, der laver linolie, træbeskyttelse og skibslak, baseret på naturens egne materialer. Så er det behandlet med Wolf's grundingsolie, ca. 40 liter. Det skal vådslibes noget mere med grundingsolie og maskine og spartles lidt, inden den gamle dame igen bliver malet hvid som hun altid har været. Ole Bønding regner med søsætning engang i starten af juni, om alt går vel. Billedet herover er lidt kantet; det er faktisk lavet af 11 billeder, taget med ryggen op ad værkstedsbordet. |
torsdag den 20. oktober 2011
Williams nye skiv, grinden 'Brunhilde'
![]() |
| Ulf (t.h.) lavede farverig morgenyoughurt med grape og vi fik en lille Nielsen |
![]() |
| Svend ved roret i frisk luft og regnvejr |
![]() |
| Her er Brunhilde inden afgang. Stor dame med masser af plads. |
![]() |
| William ved roret |
William kom til at købe grinden 'Brunhilde; Dorthe mente ikke, hun kunne komme rundt i spidsgatteren 'Mette' længere.
Så den 17.- 18. oktober tog Svend, Ulf, William & jeg toget til Lynæs og sejlede Brunhilde hjem. Det blev en rigtig herretur i frisk luft, hvor damen, årgang 1975, det år William & jeg meldte os ind i SSF, fik lov at vise, hva' hun ku'.
Det gik fint, omend noget koldt.
![]() |
| Ned gennem Øresund var vejret noget uberegnligt |
![]() |
| Ulf & William |
![]() |
| Bådejeren selv ved pinden |
![]() |
| Sådan har vi sjældent set solen |
![]() |
| Hva' siger en meterolog til de skyer? |
![]() |
| Selv ankerliggerne på Københavns red var lidt usædvanlige |
onsdag den 12. oktober 2011
Citat fra 'Folkebåds Nyt'
Kjeld Sandahl Skov, der sejler F DEN 768 Nadia fra Jægerspris skriver en lang, meget læseværdig artikel om sommerens folkebåds DM i SSF i bladet, der lige er kommet ind ad døren. Jeg tillader mig at citere:
"På vejen hjem tænkte jeg på, hvor utroligt det er, at der, derinde midt i storbyen, befinder sig en oase som Sundby Sejlforening. Masser af havnemiljø. Små skure, vist nok mest benyttet som ramme om det sociale fællesskab, der iøvrigt straks udvidedes til at omfatte alle os sejlere. Grønne områder og spredte rester af mere eller mindre forliste skibsprojekter.
Der var blevet fjernet en hel del for at give plads til campingvogne og telte, men det var stadig ikke til at tage fejl af, at vi var i en rigtig lystbådehavn med puls og liv i modsætning til mange af de marinaer, hvor folk bare kommer for at parkere deres både."
Abonner på:
Opslag (Atom)

































