torsdag den 4. juni 2009

En tam skadeunge


Scarlett havde taget en forladt skadeunge til sig. Den var så tam, hun uden problemer kunne have den med til pinsemorgens larm og ramasjang med musik og masser af mennesker, hvor den blot fredeligt sad på terassens rækværk og åd kattemad.
Dagen før havde den forårsaget en del opstandelse på søndre moles dametoilet, hvor kræet var indkvarteret i mangel af bedre; damerne klagede over lugten, der var lidt stram. Men hvad gør man, når man står med en hjælpeløs fugl og ikke har andre muligheder?

På tv i dagevis...



Formanden har lavet en aftale med DR TV om at de skal have lov til at sende 'Aftenshowet' fra Det Maritime Ungdomshus på nordre mole. Heldigvis har han også lavet en stram aftale for, hvad de må og ikke må. TV er ikke sådan at styre.

De startede i går aftes. Den eneste aktivitet på havnen var sejlerskolens tre spækhuggere, der kom ind fra dagens undervisning i kuling, min båd med et knækket rebebeslag i den hårde vind.

Mast på 'Agnete'


Dan tog sig selv af det væsentligste


Marietta og Jørgen gav en hånd til indsatsen.

Så fik Dan mast på sin meget autentiske drivkvase 'Agnete'. Læs historien om det gamle skiv, der er til salg, måske...

At nyde livet

Skolebådene kommer i havn





Når sæsonen begynder, er det stadig tidligt mørkt, og køligt.

søndag den 5. april 2009

Søndre moles havnekat


Nu har hun klaret sig fint gennem endnu en vinter, i bedste form, snart 10 år gammel.

torsdag den 19. marts 2009

Herlighedsværdierne

Skal vi være meget mere opmærksomme på, nu hvor vores havn næsten bliver en del af den kommunale strandpark og et sted for københavnerne at få én på opleveren: Om ganske kort tid kan man følge arbejdet med forårsklargøringen og hvis man er heldig, være med til at sætte mast på en båd og få en øl med drengene bagefter. Hver aften ved 6-7 tiden kan man i sæsonen se bådene fra sejlerskolen gå ud for sejl, der er havkajakker, skydepramme, røgeri, smukke gamle motorbåde og sejlbåde, gæster från hinsidan, kanonsalut & en lille én til pinse, grill & koldt øl, pittoreske gamle skure og et rigtigt slæbested, med vogn; kort sagt: Historie og miljø!
Som en kendt arkitekt sagde: Sådan noget selvgroet miljø som Jeres skal man passe godt på; det tager mange år at gro frem, det kan man ikke bare planlægge.