Det er en rigtig hård vinter i år

Det her har hverken motoren eller batteriet godt af

Der står en lyserød båd på bunden under isen. Du skulle ha' set til den noget før; nu må du vente til isen smelter, før du kan hæve den igen.

Den er ikke sunket, endnu, meen...

Kigger du til din båd engang imellem? Så du er sikker på den ikke synker, eller presenningen ikke er blæst af, bukkene ikke kan skride, så båden vælter, at batteriet er ladet helt op, så det ikke bliver frostsprængt...
Der er to både mere i havnen, der er truet af samme triste skæbne. Gå en tur på havnen engang imellem, så du er sikker på, det ikke er dig, det går ud over.

Extraordinær generalforsamling

På tirsdag den 22. februar klokken 19.30 er der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i SSF.

Da der ikke er nogen dagsorden, kan der ikke træffes nogen beslutninger, så det er vel mere et orienterende møde om Amagerbanken og vores forsvundne halve million kroner.

Se det som en forberedelse til forårsgeneralforsamlingen, hvor tunge beslutninger skal tages.

Ekstra ekstra kontingent i SSF?

Heidi sendte mig en sms om vores tab. Dagen efter fik jeg en mail fra en af mine venner:

"Har lige tændt for flimmeren og set, at Sundby Sejlklub har mistet ½ mil på Amagerbanken, samtidig med at bankens ledelse i de seneste otte år har fået dobbelt op på lønnen i forhold til sammenlignelige stillinger i andre pengeinstitutter..."

Som de så poetisk skriver på bankens website:

"Indlånskunder er alene sikret dækning inden for rammerne af indskydergarantien. Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på www.gii.dk. Indlån, der dækkes af indskydergarantien, blev  overtaget af den nye bank og er bogført på kundernes hidtidige konti i regi af den nye bank. Indlån, der ikke er dækket, og som ikke blev overtaget af den nye bank, bliver tilgodehavender i konkursboet for Amagerbanken Aktieselskab, det oprindelige selskab bag Amagerbanken."

Der forsvandt det ekstrakontingent, vi vedtog på efterårets generalforsamling.  Desværre nåede vi også lige at vedtage helårlig kontingentbetaling. Det gør ikke tabet mindre. Man kan kun håbe, der er rigtig mange, der endnu ikke har indbetalt eller har lavet en afdragsordning.

Jeg nåede desværre selv lige at betale hele kontingent for fruen & mig sæl', ØV!!

Jørgen mobiliserer musikere til munter jam

Torsdag den 9. december havde Jørgen Langhår trommet en hal' snes meget forskellige musikere sammen på klubhusets lille scene med samt alt det grej, den slags medfører.  

Desværre var der ikke voldsomt mange tilhørere, men de heldige, der havde trodset kulden, havde en munter aften med masser af spændende og meget intens musik. Det var musikere, der ku' lege og lære af hinanden, gode gamle sange og en stemning, som vi ønskede bare blev ved.

Da Karen og jeg gik hjem gennem sneen ved 23-tiden, var der stadig fuld fart på, selvom Jørgen sådan set havde fløjtet kampen af, og køkkenet for længst var lukket.

Farvel til 'Øveballen'

Fredag d. 10. december blev en både vemodig og meget glædelig dag for sejlerskolen i SSF. Som alle ved, var det blevet besluttet at forære Øveballen til Roskilde Produktionsskole.

Skolen har 150 elever fordelt på 10 afdelinger. En af disse afdelinger er ’Maritim linie/Sejlads’. Det er dem der har fået Øveballen i julegave. Fredag var der en sammenkomst i SSF med Claus, Karin, Kent, William & Svend Erik fra vores sejlerskole og elever og lærere fra Roskilde Produktionsskole. Det blev en ganske bevægende dag. Fra skolen i Roskilde mødte to lærere, Ole Bønding og Bjarni Næss Sørensen samt 15 elever – dejlige, motiverede unge mennesker med højt humør og gå-på-mod! De var ellevilde med Øveballen og samtidig ganske på det rene med at et stort renoveringsarbejde forestår med at få hende i smuk og sødygtig stand!

De unge mennesker går på skolen i et år. Mange af dem satser bagefter på en maritim karriere – og alle, uanset senere erhvervsvalg, opnår at føle kærlighed til både og hav og vil fremover beskæftige sig med sejlads under en eller anden form. Hvert år ’leverer’ skolen et antal elever til togt med skoleskibet ’Georg Stage’.

På Maritim Linie beskæftiger de unge mennesker sig med stort set alt inden for både og bådhåndtering: Renovering og istandsættelse, ombygning, vedligehold, bådbygggerarbejde, riggerarbejde, sejlmagerarbejde, rebslageri, navigation og sejlads. Den maritime afdeling har til huse i museumshavnen i Roskilde, arbejder sammen med museet og sejler med museets gæster og både. Skolen har i forvejen to råsejlbåde (små vikingeskibe), en 3-smakke og en ålekvase. Herudover kommer eleverne på længere togter med en større galease. At der er tale om dedikerede unge mennesker ses bl.a. af, at de hver morgen møder kl. 08.15 og første punkt på dagsprogrammet er en rotur på ikke under to sømil – både sommer og vinter. De var lidt kede af, at isen lige pt. forhindrer deres morgentur.

Ole Bønding modtager papirerne af formand Tonny

Ved vores sammenkomst, hvor SSF var vært ved en frokost, holdt Tonny en tale, hvor han overdrog Øveballen til produktionsskolen og det af Sokkelund udfærdigede overdragelsesdokument blev underskrevet og udvekslet. Med dokumentet fulgte kopier af flere historiske dokumenter, som Flemming og Svend Erik havde gravet frem af arkiverne: Tilsynsbog, toldattest, målerbrev etc.  som især lærerne fra skolen blev glade for. Der kommer mere senere om de historiske arkivalier her på bloggen.

To begejstrede elever

Under den meget hyggelige frokost blev der holdt mange taler af folk fra SSF’s sejlerskole og begge lærerne og to af eleverne fra produktionsskolen. For os der var til stede, er der ikke tvivl i sindet om, at Øveballen vil blive behandlet med al den respekt den fortjener, som det klenodie den er. 

Bjarni Næss Sørensen reciterede et færøsk kvad

I øvrigt har produktionsskolen allerede bestemt, med respekt for bådens historier, at den fremover kommer til at sejle under sit oprindelige navn ’Saltholm’!

Vi blev alle inviteret til at besøge Roskilde Produktionsskole, følge arbejdet med båden og sejle på Roskilde fjord med skolens elever og både. I kan tro, at vi er nogle stykker som vil benytte os af det!

Claus Rønnow

Henning bad Ole om at ta'  en gave med til Stig Ekblom for at ha' skabt den gode kontakt til skolen i Roskilde.

Gasbeholderen bliver ikke fredet

Den blå gasbeholder, der har været vores pejlemærke på hjemturen, siden den blev bygget i 1971 (og som Erling med La Gua Gua har været med til at tegne), bliver ikke fredet, skriver Kulturarvsstyrelsen i et nyhedsbrev. De vedligeholdelsesmæssige problemer er for store og, især, for kostbare.

Men historien om gasbeholderen og dens tid er omhyggelig registreret og bevaret på Gasmuseet i Hobro som et væsentligt kapitel i dansk industrihistorie.

Vores skure

Skurrækkerne på havnen vil vi meget nødigt undvære. Det er miljø. Der er ikke ret mange af os, der nu har fornøjelsen af et skur til alt vores skrammel, der selv har været med til at bygge skurene. Sådan er det.
Men du kan gøre en indsats for at bevare dit skur. Det er ikke særligt svært, og helt gratis: Du går over på nordre og finde Lewis på værkstedet, låner en malerulle og en spand sort slam og går tilbage og giver træværket på dit skur en grundig omgang. Det kan klares på en times tid. Bare du gør det hvert tredje-fjerde år er det meget fint.
Det kan være, klædningen på skuret har været forsømt så længe, selvfølgelig af ham, der havde skuret før dig, at der er noget, der er tjenlig til udskiftning.
Lad dig ikke friste til at smække grim finer på, men køb nogle billige forskallingsbrædder, som de, der oprindeligt er brugt, dengang skurene blev bygget. Dengang man brugte hvad man kunne få fat i, billigt eller gratis. Som brugte forskallingsbrædder eller brædder fra kasser til automobildele fra Ford ude i Sydhavnen. Dét kan du være heldig at se inde i skurene nogen steder.
Når båden er i vandet, skal du huske at bære stigen hen til skuret og kravle op og kaste et blik på dit tag; måske du skal flotte dig og købe  en rulle selvklæbende tagpap og en papkniv. Så er det også nemt at feje taget grundigt fri for mos & alger en god tør dag og lægge nyt pap på.
Det er ikke særligt svært og jeg lover dig, det er en dejlig følelse, når det er gjort og man ved, man har lavet et ordentligt arbejde. Prøv!