lørdag den 4. august 2012

I dag er det starten på Götakanalen

Sejler lige om lidt fra Arkösund (NSS klubhavn) mod Mem ved Söderköbing. Her er den første sluse af de mange i den lange kanal.
Vi ligger i den lokale sejlklubs lille havn. Det er er meget charmerende sted jeg vil skrive mere om, så snart der bliver tid.
I går sejlede vi hertil fra Fägelskär, hvor vi blev inviteret på skumbad i klippekarret. Mere om det med billeder senere... Også om hvordan vi endte på den lille klippeknold og fik hilst på sjove og hyggelige folk.
Her ligger vi ved siden af en 60 år gammel skønhed, der kunne gøre Lars grøn af misundelse. Hun er faneme smuk, lang, slank, lavt fribord, blanklakeret mahogni. Billeder næste gang.
Mødte en dansk båd, Piteroq fra Nyborg, der er på vej hjem fra Skt.Petersborg. Her kan du se deres blog: pitoraq.blogspot.com

onsdag den 1. august 2012

Nyt sejlerbibliotek, på nettet



Har lige været oppe i den lokale boghandel her i Trosa (osse kaldet 'Verdens Ende...) og køvt et vægtigt og vigtigt værk: Emma Glaumann  & Joakim Hermanssons 'Hamnguiden 8, Arholma - Søderköbing. 425 havne med kort og luftfoto osv. 595 sv. kr.

Et vægtigt supplement til de kort, jeg har lånt af Orla fra SSF (Lillian & Jens lånte  dem sidste år) og de kort jeg har fået med sammen med båden.

Så var det, Karen og jeg fik en god idé: Vi vil lave et bibliotek på nettet for al den eksotiske maritime litteratur og kort, medlemmerne har liggende i gemmerne og sikkert i de fleste tilfælde aldrig mere kommer til at bruge. Jeg mener, nu har vi jo været der, ikk!

Meget af materialet er rigtigt dyrt, så hvorfor ikke bare låne af hinanden, når nu man kan det.

Det kræver blot, at man i en e-mail til mig beskriver bøger, kort m.m. rimeligt præcist og udførligt. Så vil vi udtænke, hvordan det kan gøres rent teknisk, så vi kan lave biblioteket til efteråret.

Navigatøren arbejder. Der er faneme mycke sten...

fredag den 27. juli 2012

torsdag den 26. juli 2012

Uppsala - Sigtuna








Uppsala: Min fødselsdagsgave til mig sæl'


'Maria Tilbagekomst' af Anders Widoff 2005.



Fejrede min fødselsdag i universitetsbyen Uppsala, en god bid nord for Stockholm, hvor vi skal hente vores nye, gamle båd, en fin International Folkebåd jeg har købt af vores vært Uno.
Svenske tog har spisevogne. Det har vi også haft i Danmark, men det er meget længe siden... 

Å' masser af skov, næsten hele vejen.

At sejle så langt kræver en del grej, så vi slæver...



Uno og jeg ser på sejl til IF'eren. Det er godt, han har et stort hus.

søndag den 24. juni 2012

Dengang der var præmier til...


Er der en af de trofaste læsere der kan huske, hvornår SSF havde så stilfulde kapsejladspræmier?
De er fra før min tid og jeg meldte mig og piratjollen ind i 1975.
Karen faldt over de fine glas på genbrugspladsen på Vermlandsgade og tog dem straks til sig!

Gi' dit skur en omgang!

Bent & datter hjælpes ad.
En stor, langhåret malerulle er hurtigere, men ikke særlig børnevenlig.
Det er herligt at ha' et skur til lak, maling, værktøj, øl, sejlertøj, bøger, tovværk, søkort... fortsæt selv. Alt det, der ikke kan undværes til at vedligeholde dit fine skiv.
Men solen og regn, sne & frost nedbryder tagpappet på taget og træet i væggene. Det tørrer ud og bliver mørt. Skuret skal også vedligeholdes og det er faktisk ganske nemt: Du henter en malerrulle på langt skaft og en spand sort træbeskyttelse hos pladsmanden, fjerner det værste ukrudt, henter to øl i skuret og ruller en solid gang sort slam på det tørstige træ. Når ham med det trængende skur lidt længere nede ad rækken kommer for at se, hva' du laver, stikker du ham en pilsner og knapper den anden op til dig selv, mens du forklarer ham, hvor nemt det er og hvor godt det ser ud og hvor meget hans skur trænger. Han behøver ikke engang at gå helt over til pladsmanden; han kan bare overtage spand & rulle efter dig.
Jeg lover dig, du bliver lidt glad for indsatsen hver gang du ser på dit nymalede skur. Bare du gør det her hvert 2.-3. år er det fint. Det er da meget nemmere end at skifte bræddeklædningen, ikk?