søndag den 13. juli 2008
Søndagsunderholdningen
Så kan man jo kun opfordre alle sejlere til virkelig at få lært at komme ud & ind ad havn for sejl!
Spækhuggeren Orca var på den, fordi motoren ikke virkede: Først gik de på grund på sydsiden af renden og havde absolut ingen ide om hvordan de skulle komme af. Men masser af gode tilråb og munter latter fra land.
Jeg var på vej efter mit kamera. Da jeg kom tilbage, var Orca kommet fri og gået på grund igen, dennegang på nordsiden, tæt på havnehullet, som det ses på billedet. De valgte til sidst at stryge sejlene og trække båden ind, efter at to mand havde været i vandet. Selv om man skal krydse ind, er det ingen sag i sådan en lille båd som en spækhugger. Det gør eleverne på sejlerskolen med stor fornøjelse tit og ofte, både i spækhuggerne og i Øveballen. Faktisk var mit hold på Øveballen sidste år glade for udfordringen og gik op i indsejlingen med liv & sjæl hver eneste gang; de syntes virkelig, de fik lært det!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar