Da jeg købte min piratjolle i '75 og blev medlem i den gamle sejlforening, blev bådene sat i vandet med beddingvognen, spillet og en traktor samt en blandet flok medlemmer, der hjalp hinanden, grinede ad hinandens fejltagelser med donkraft & klodser, lærte af hinanden, slæbte skinner, så sveden sprang, men fremfor alt delte glæden, fællesskabet og en fortjent øl ovenpå veludført arbejde. Det var en kunst at sætte en båd i vandet eller på land med beddingen, flytte den fra klodslaget over på vognen med snilde & en donkraft.
Jeg har været med flere gange, bare for sjov og for at lære det. 'Sally' er også blevet sat i vandet med vognen nogle gange. Gu' tar' det tid, men vi lærer noget om vores både og hygger os med hinanden og lærer hinanden at kende. Er det ikke derfor, vi er her her?
I Københavns Motorbådsklub ku' de ikke tænke sig at gøre det anderledes og undrer sig over, hvordan vi kan sætte både i vandet uden bedding. Dem vil jeg besøge i morgen, så jeg kan komme med en frisk beretning, også om økonomien i projektet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar