torsdag den 8. september 2011

Redningsøvelse



William har lavet en dummy, så 'mand over bord' kan blive mere realistisk. Det er jo nemt nok at sejle hen og ligge stille ved et let bjergemærs og hive det ombord. Det er straks sværere når det nærmer sig en virkelig person. Men jeg er lidt nervøs for, at Williams dummy, der vejer lidt over
40 kilo, ikke er solid nok.
Jeg tror, en øvelsesfigur skal være meget enkel og meget solid, nærmest som en køjesæk med 6 - 8   solide håndtag og en gjord rundt om midten med 2 solide D-ringe. Sådan nogle D-ringe og gjorde, man kan løfte en voksen mand i og som bør være en integreret del af enhver rednings- eller svømmevest.

Dummy'en ligger i vandet og bugseres ind i forsejlet, der bortset fra de to øverster løjerter (for at toppen af forsejlet ikke kan slå og kvæste de, der arbejder på fordækket) er knappet af forstaget. Skødet, her SB skøde, er halet hårdt hjem. Når personen ligger i forsejlet, kan han trilles op på fordækket med faldet. Når man har prøvet det før og er et par mand om det er det nemt nok, inde i havnen. Vi mangler at afprøve det under mere realistiske forhold ude på vandet i sø og hård luft...




Her ruller dummy'en pænt & nydeligt op på fordækket, sammen med en masse vand...
Vores næste dummy skal være mere enkel og solid og skal kunne holde til at blive hevet op igen & igen & igen, så vi sammen med de nye sejlere kan udvikle nogle metoder der virker.



Ingen kommentarer: