Den først sejlerskole 'Saltholm Rundt' kapsejlads blev en succes, så den er nu vedtaget som tradition og bliver gentaget til næste år. Alle deltagere var begejstrede; det her, det' bare sjovt!
Det var også en hurtig tur. Starten gik ud for havnen kl. 10 i mellemluft fra SØ, hvilket fristede nogen til at holde direkte på første mærke S for Saltholm. Det var ikke klogt. De to skolebåde, der sneg sig ud af strømmen under Amagerkysten havde stor fordel. Tøsen holdt mærket op for genua men tabte for meget til den stærke nordgående strøm og gik i mål 27 minutter efter Tyveknægten, der var 7 minutter foran Banditten.
Tøsen for genua måtte en overgang tage et reb i storen og loggede op til 8-9 knob. Nord for Saltholm blev det så tåget at gps'en måtte frem for en præcis kurs til mållinien.
Knap 4 timer tog turen rundt om den flade ø. Eleverne lærte rigtigt meget om livet på søen i frisk luft, hvor besværligt simple gøremål som frokost, kaffe, tøjskift og at være på potten kan være, når alting står skråt og absolut ikke står stille.
Så alle er helt med på samme tur til næste år...
Starten gik kl. 10.00
Skolechefen i sin egen scancap gik i mål 13:28
Tyveknægten med Ole som skipper var i mål 13:43
William i Banditten gik i mål 13:50
Sokkelund i Tøsen var sidste båd i mål kl. 14:10
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar