I dag skal der sejles

Jørgen & trioen spillede tirsdag aften ved det arkitektonisk berømmede Maritime Ungdomshus i det herlige vejr.

Herligt at se selv uøvede rejse en folkebådsmast uden mastekran. Når først masten står i bunden af båden, falder den ingen steder.

Alle bådene og mærkerne skal ha' en Track-Track gps ombord. Signalet går til en satellit og derfar til Tarck-Track i Lyngby og tilbage til en storskærm i Det Maritime Ungdomshus, hvor man kan følge bådene på banen. Ellers er sejlsport jo absolut ikke nogen tilskuersport: Sejladserne foregår langt fra havnen, på den naden side af vindmøllerne, mellem Flakfortet og Saltholm. Selv en god kikkert er ikke til meget i den forbindelse.

Så er Folkebåds DM 2011 over os...

Her er Henning, manden i centrum.

Nu er de fleste kommet & klar til kamp.

Hvordan var det nu, vi gjorde sidste år?

Der er sørget for lidt af hver. Petroleumslampernes tid er forbi. Nu er det computere og tv.

Jeg er imponeret af folkebådenes måde til at rejse masten. Meget hurtigere end vores mastekran.

Der skal hestekræfter til at trække en folkebåd på trailer.

I dag har alle folkebåde centerløft; ikke noget med at nulre rundt for at få kranstroppen på plads det rigtige sted. 

Den er da smuk, også i glasfiber. Da den blev udstillet på Rådhuspladsen, jeg tror det var i '43, skrev alle om den grimme båd, ingen ville ønske sig. Nu er det den største klasse i Norden og i Tyskland, findes også i San Francisco Bay og mange andre steder.

Tage bådene op i fællesskab

Det, jeg ser for mig, er at man lægger en note ud på vores forhåbentligvis snart kommende nye website, eller måske på mail eller Facebook, og aftaler en lille flok skippere, at den dag tager vi både op. Så hjælper alle til efter behov. Og vi har en masse at snakke om, når vi spiser frokost sammen, eller drikke kaffe eller en lille øl i en pause.

Når vi nu er en forening, ka' vi da ligeså godt hjælpes ad og ha' det sjovt med det, fremfor at bøvle med det alene, eller stå og håbe på, der måske kommer nogen forbi, der har tid til at gi' en hånd.

Det samme gælder s'føli' osse, når vi skal ha' master af, eller på.

Jeg prøver at lave en redigeret opsummering af Jeres mails på sundbysally.blogspot.com. Redigeret, fordi der er mange slags læsere. Det er tilladt at brokke sig... I må godt videresende til andre, der måtte være interesserede.

Det er desværre endnu ikke muligt på foreningens website.

Beddinglauget indkalder til møde mandag d. 20. kl. 19 i Skipperstuen

Nu skal vi ha' gang i beddinglauget. Alle bådene (bortset fra min!) er i vandet, så der er ro på.
Vi mødes i morgen
mandag den 20. kl. 19 i Skipperstuen 
til en kop medbragt øl og snakker om sagerne.
Beddinglauget er ikke kun for folk med gamle træbåde; alle langkølede både, og motorbåde, kan med fordel sættes i vandet med beddingsvognen.

At sætte en båd i vandet med beddingsvognen

Da jeg købte min piratjolle i '75 og blev medlem i den gamle sejlforening, blev bådene sat i vandet med beddingvognen, spillet og en traktor samt en blandet flok medlemmer, der hjalp hinanden, grinede ad hinandens fejltagelser med donkraft & klodser, lærte af hinanden, slæbte skinner, så sveden sprang, men fremfor alt delte glæden, fællesskabet og en fortjent øl ovenpå veludført arbejde. Det var en kunst at sætte en båd i vandet eller på land med beddingen, flytte den fra klodslaget over på vognen med snilde & en donkraft.
Jeg har været med flere gange, bare for sjov og for at lære det. 'Sally' er også blevet sat i vandet med vognen  nogle gange. Gu' tar' det tid, men vi lærer noget om vores både og hygger os med hinanden og lærer hinanden at kende. Er det ikke derfor, vi er her her?
I Københavns Motorbådsklub ku' de ikke tænke sig at gøre det anderledes og undrer sig over, hvordan vi kan sætte både i vandet uden bedding. Dem vil jeg besøge i morgen, så jeg kan komme med en frisk beretning, også om økonomien i projektet.

Så er det snart slut...

Nu må vi finde noget andet end den flotte, gamle blå gasbeholder at styre efter, når turen går hjem til SSF.

Et af foreningens medlemmer, Erling, der sejler La Gua Gua, har været med til at projektere gasbeholderen engang i 50'erne, da han arbejdede på smede- & maskinvirksomheden Vølund lige ovre på den anden side af Amager Strandvej, hvor vores nye naboer nu bor i de pæne, gule huse.

Fruen & jeg har snakket med nogle af naboerne; de holder rigtigt meget af vores hyggelige havn, hvor der næsten altid er noget nyt at kigge på, gå en tur for eller bare sidde ved vandet og læse.

SSFs første & andet klubhus

I vagtlokalet i klubhuset hænger et nydeligt ur, mange af os kigger meget på. Ikke for at nyde urskivens fine, malede billede, nok mere for at se hvorlænge der endnu er til vagten er slut og man kan komme hjem under dynen.
Men kig på billedet, næste gang du er på vagt eller kommer forbi. Her kan du se foreningens første klubhus i venstre side med det spidse pagodetag, det du nu kan se fint renoveret ude på prampladsen på nordre mole. I midten af billedet, med hvidmalede vinduer og borde udenfor, står det stemningsfulde andet klubhus. Jeg er sikker på, der blev holdt nogle gevaldige fester i det hus. Da SSF flyttede over i nybyggeriet på den anden side af kanalen i 50'erne, blev det hele meget pænere, måske også lidt kedeligere... Det vil jeg vende tilbage til ved lejlighed.