Jørgen mobiliserer musikere til munter jam

Torsdag den 9. december havde Jørgen Langhår trommet en hal' snes meget forskellige musikere sammen på klubhusets lille scene med samt alt det grej, den slags medfører.  

Desværre var der ikke voldsomt mange tilhørere, men de heldige, der havde trodset kulden, havde en munter aften med masser af spændende og meget intens musik. Det var musikere, der ku' lege og lære af hinanden, gode gamle sange og en stemning, som vi ønskede bare blev ved.

Da Karen og jeg gik hjem gennem sneen ved 23-tiden, var der stadig fuld fart på, selvom Jørgen sådan set havde fløjtet kampen af, og køkkenet for længst var lukket.

Farvel til 'Øveballen'

Fredag d. 10. december blev en både vemodig og meget glædelig dag for sejlerskolen i SSF. Som alle ved, var det blevet besluttet at forære Øveballen til Roskilde Produktionsskole.

Skolen har 150 elever fordelt på 10 afdelinger. En af disse afdelinger er ’Maritim linie/Sejlads’. Det er dem der har fået Øveballen i julegave. Fredag var der en sammenkomst i SSF med Claus, Karin, Kent, William & Svend Erik fra vores sejlerskole og elever og lærere fra Roskilde Produktionsskole. Det blev en ganske bevægende dag. Fra skolen i Roskilde mødte to lærere, Ole Bønding og Bjarni Næss Sørensen samt 15 elever – dejlige, motiverede unge mennesker med højt humør og gå-på-mod! De var ellevilde med Øveballen og samtidig ganske på det rene med at et stort renoveringsarbejde forestår med at få hende i smuk og sødygtig stand!

De unge mennesker går på skolen i et år. Mange af dem satser bagefter på en maritim karriere – og alle, uanset senere erhvervsvalg, opnår at føle kærlighed til både og hav og vil fremover beskæftige sig med sejlads under en eller anden form. Hvert år ’leverer’ skolen et antal elever til togt med skoleskibet ’Georg Stage’.

På Maritim Linie beskæftiger de unge mennesker sig med stort set alt inden for både og bådhåndtering: Renovering og istandsættelse, ombygning, vedligehold, bådbygggerarbejde, riggerarbejde, sejlmagerarbejde, rebslageri, navigation og sejlads. Den maritime afdeling har til huse i museumshavnen i Roskilde, arbejder sammen med museet og sejler med museets gæster og både. Skolen har i forvejen to råsejlbåde (små vikingeskibe), en 3-smakke og en ålekvase. Herudover kommer eleverne på længere togter med en større galease. At der er tale om dedikerede unge mennesker ses bl.a. af, at de hver morgen møder kl. 08.15 og første punkt på dagsprogrammet er en rotur på ikke under to sømil – både sommer og vinter. De var lidt kede af, at isen lige pt. forhindrer deres morgentur.

Ole Bønding modtager papirerne af formand Tonny

Ved vores sammenkomst, hvor SSF var vært ved en frokost, holdt Tonny en tale, hvor han overdrog Øveballen til produktionsskolen og det af Sokkelund udfærdigede overdragelsesdokument blev underskrevet og udvekslet. Med dokumentet fulgte kopier af flere historiske dokumenter, som Flemming og Svend Erik havde gravet frem af arkiverne: Tilsynsbog, toldattest, målerbrev etc.  som især lærerne fra skolen blev glade for. Der kommer mere senere om de historiske arkivalier her på bloggen.

To begejstrede elever

Under den meget hyggelige frokost blev der holdt mange taler af folk fra SSF’s sejlerskole og begge lærerne og to af eleverne fra produktionsskolen. For os der var til stede, er der ikke tvivl i sindet om, at Øveballen vil blive behandlet med al den respekt den fortjener, som det klenodie den er. 

Bjarni Næss Sørensen reciterede et færøsk kvad

I øvrigt har produktionsskolen allerede bestemt, med respekt for bådens historier, at den fremover kommer til at sejle under sit oprindelige navn ’Saltholm’!

Vi blev alle inviteret til at besøge Roskilde Produktionsskole, følge arbejdet med båden og sejle på Roskilde fjord med skolens elever og både. I kan tro, at vi er nogle stykker som vil benytte os af det!

Claus Rønnow

Henning bad Ole om at ta'  en gave med til Stig Ekblom for at ha' skabt den gode kontakt til skolen i Roskilde.

Gasbeholderen bliver ikke fredet

Den blå gasbeholder, der har været vores pejlemærke på hjemturen, siden den blev bygget i 1971 (og som Erling med La Gua Gua har været med til at tegne), bliver ikke fredet, skriver Kulturarvsstyrelsen i et nyhedsbrev. De vedligeholdelsesmæssige problemer er for store og, især, for kostbare.

Men historien om gasbeholderen og dens tid er omhyggelig registreret og bevaret på Gasmuseet i Hobro som et væsentligt kapitel i dansk industrihistorie.

Vores skure

Skurrækkerne på havnen vil vi meget nødigt undvære. Det er miljø. Der er ikke ret mange af os, der nu har fornøjelsen af et skur til alt vores skrammel, der selv har været med til at bygge skurene. Sådan er det.
Men du kan gøre en indsats for at bevare dit skur. Det er ikke særligt svært, og helt gratis: Du går over på nordre og finde Lewis på værkstedet, låner en malerulle og en spand sort slam og går tilbage og giver træværket på dit skur en grundig omgang. Det kan klares på en times tid. Bare du gør det hvert tredje-fjerde år er det meget fint.
Det kan være, klædningen på skuret har været forsømt så længe, selvfølgelig af ham, der havde skuret før dig, at der er noget, der er tjenlig til udskiftning.
Lad dig ikke friste til at smække grim finer på, men køb nogle billige forskallingsbrædder, som de, der oprindeligt er brugt, dengang skurene blev bygget. Dengang man brugte hvad man kunne få fat i, billigt eller gratis. Som brugte forskallingsbrædder eller brædder fra kasser til automobildele fra Ford ude i Sydhavnen. Dét kan du være heldig at se inde i skurene nogen steder.
Når båden er i vandet, skal du huske at bære stigen hen til skuret og kravle op og kaste et blik på dit tag; måske du skal flotte dig og købe  en rulle selvklæbende tagpap og en papkniv. Så er det også nemt at feje taget grundigt fri for mos & alger en god tør dag og lægge nyt pap på.
Det er ikke særligt svært og jeg lover dig, det er en dejlig følelse, når det er gjort og man ved, man har lavet et ordentligt arbejde. Prøv!

Kender du nogen, der vil ha' to gamle skure?

Et værksted måtte man ha': Hellere lave det selv end at købe.

De to skure står på havnen i Sundby Sejlforening på Amager. De hører til en kolonihave, der er et par stykker af på havnen. Skuret til venstre har været brugt til ophold frokost i dårligt vejr. Der er et køkkenvægskab fra 1960'erne, et lille bord og en briks, der lige er lang nok til en 'morfar'.

Skuret til højre har været til opbevaring af grej til båden og til værksted. På billedet ses et lille arbejdsbord. Der er også nogle hylder til grej.

Skurenes fhv. ejer lever endnu, en pensioneret politimand, der har sejlet på de syv have og selv bygget en stor sejlbåd, så der kommer uden tvivl nogle gode historier, når vi ses igen til foråret.
Desværre ønsker både SSF's bestyrelse og havens nuværende brugere skurene revet ned til fordel for noget præfabrikeret, større & ikke mindst, 'pænere'.

Det sidste forstår jeg ikke. De gamle skure fortæller mig en masse om en nøjsom kultur, hvor man ikke bare købte nyt, men brugte, hvad man kunne få fat i af billige eller gratis materialer og passede godt på det. 

Jeg så helst begge skure bevaret, dér, hvor de står, men hvis de kan flyttes og bevares et andet sted sammen med historien er det også fint. 
Jeg har skrevet til nogle forskellige museer og museumsfolk, bl.a. Den Gamle By i Aarhus.

Jeg har også skrevet til Arkitektskolen: en arkitektopmåling vil være en god øvelse for de studerende og være noget at bevare for eftertiden, sammen med de gode historier. De skal jo stadig lære at tegne.

Desværre nåede det ene skur at bli' revet ned i går morges, inden jeg havde fået mailen fra Den Gamle By i Aarhus om, at de er interesserede i at overtage.
Her til morgen ringede en tømrer deroverfra med nogle spørgsmål om, hvordan skurene var bygget.
De giver nok endelig besked på mandag.

Musikalsk jamaften i SSF den 9. december kl. 19

Under denne charmerende & kapable gamle drengs musikalske ledelse skal det nok blive en fornøjelig aften i det gamle klubhus.

Jørgen 'Langhår' opfordrer alle klubbens musikalske medlemmer til at komme ned og lufte deres instrumenter sammen med ham, Jonas og Lone, der vil fungere som backing band.

Jørgen har fået ok fra både Karin og Eva og regner bestemt med også at lokke John Frisch med.

Vi har fået have!

Til min store forundring har jeg fået tildelt en go' bid af Juhls gamle have. Kent fik den anden del. Så nu er Fruen & Hanne & Kent & jeg blevet naboer og kommet på arbejde; der er godtnok enormt meget skvalderkål, der skal fjernes!
Hanne er allerede gået i gang og har sammen med Kent tegnet en gennemtænkt haveplan for den nielsenske del af idyllen.

Skurene er et kapitel for sig. Hanne & Kent vil bare af med det gamle og have noget nyt. Det kan jeg sådan set godt forstå. Jeg tror, de er til kolonihave med lidt mere plads end de små, lavloftede rum i de gamle skure. De er mere charmerende end praktiske, sådan lidt 'Den gamle By i Aarhus'.

Det skraverede skal fjernes. Men det lille skur midt i er fint. Det håber vi at få lov til at beholde.

Det lille skur er fint, når eternitten og skramlet kommer væk. 
Skuret i vores ende er meget grimt nu, når man ser det fra SSF, med bølgeeternit og plastictag. Det kan jeg godt forstå, havneudvalget gerne vil af med. Men inde bag de grimme plader er der faktisk et lille solidt og velbygget skur, som vi gerne vil bevare og sætte i stand. Jeg har været oppe og trampe på taget. Det er solidt nok, men trænger til nyt tagpap. Gulvet er solid egeparket i fin stand. Hele huset er tørt og godt, uden råd og fugtig lugt.
Vi vil have en mere åben afgrænsning med bærbuske ind mod klubben. Man skal kunne kigge ind i haven. De gamle stubbe skal væk og krattet ryddes lidt.